Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/72

58

Man kan lære fast den halve Verdens Folkefærd at kjende, naar man ret nøie undersøger, hvad det er for Folk, som bo sammen her. Her skal dog ikke tales om de erobrende Folk som i den historiske Tidsalder have trængt sig ind og tildels sat sig fast i Landet, Arabere, Mongoler, Europæere; her interessere os kun de Folk, som fra den urgamle Tid have holdt sig i Landet. Der er først Hinduerne. Det er dem, som engang talte det saa høit priste Sanskrit, der nu kun kjendes af den gamle rige Literatur, men ellers er bleven afløst af flere Døttresprog, Hindustani o. a., ligesom Romernes Latin her i Europa er bleven afløst af det derfra stammende Italiensk, Fransk o. s. v. Hinduerne have fra gammel Tid af været det herskende Folk i Landet, hvis bedste Del de endnu have inde; men i Skov- og Bjergegnene bor der talrige Stammer af en ganske anden Race, saa forskjellige fra Hinduerne, som en Menneskerace kan være fra den anden. Hinduerne skjønnes ifølge deres Sprog at høre til den saakaldte indogermaniske Race og ere saaledes beslægtede med de fleste europæiske Folkefærd, f. Ex. med os Nordmænd; som Europæerne havde de ogsaa, men vel meget tidligere end baade Grækere og Romere, havt en nøiagtig ordnet Statsforfatning og Gudstjeneste, ja gjort høist mærkværdige Fremskridt i mange Kulturgrene, i Videnskab og Kunst. Hin anden Race derimod, som i Aartusinder har boet ved Siden af dem, adskiller sig fra dem ikke blot ved sit Physiognomi der endog nærmer sig til Negernes, og ved sit Sprog men endnu væsentligere derved, at den fra de fjerneste Tider indtil nu har levet i den yderste Raahed, splitted ad i mange smaa Stammer, hver med sine ofte gyselige Sæder; de høiere aandelige Anlæg, der som et ædelt Instinkt ellers bringe Menneskene til at slutte sig sammen i større Samfund og i Fællesskab arbeide paa at fuldkommengjøre og forskjønne Livet, synes hos dette raa Folk at være tilstede i den allerlaveste Grad. – Hvorledes er det nu gaaet til, at to faa høist forskjellige Folkeslag ere komne til at bo saaledes ind imellem hinanden? Man maa antage, at Hinduerne, den længst mod Østen blomstrende Gren af den