Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/73

Denne siden er ikke korrekturlest
59

indogermaniske Stamme, fra et vestligere Land, fra Persien, er trængt ind i Gangesdalen, som for vel helt over var besat af Stammer af den anden Race; Hinduerne ere komne ind som overmægtige Erobrere og have da dels udryddet de usle Urbeboere, dels trængt dem tilside til de vilde og mindre frugtbare Bjergegne, især til de store Bjergstrækninger mod Nord og Syd, alt omtrent paa samme Maade, som man maa antage, at Nordmændene i den graa Oltid have fortrængt Lapperne, Landets Urbeboere, til Finmarkens kolde og lidet hyggelige Fjeldtrakter.

Heraf kan man ogsaa forklare det forfærdelige Stammehad, som i Aartusinder har fundet Sted imellem disse Nabofolk i Indiens Landskaber, de herskende Hinduere og de fortrykte Urbeboere, et Stammehad, som her er steget til en større Yderlighed og har vedligeholdt sig med en langvarigere Uforsonlighed, end man ellers nogetsteds har Exempel paa. Allerede Hinduerne selv have saa langt tilbage i Tiden, som Erindringen gaar, været delte i flere skarpt afsondrede Stænder eller Kaster, som de her kaldes; mellem hver Kaste er et svælgende Dyb befæstet, saaledes at den, som fødtes f. Ex. i Haandværkernes lavere Kaste, ikke under nogen Omstændigheder, ikke om han ved Dyd og Talent indlægger sig nok saa store Fortjenester, kan hæve sig op over sin Faders Stand og blive indlemmet i nogen høiere Kaste, i Krigernes eller Præsternes; Folk af en lavere Kaste agtedes for Væsener af en ringere Art; Forskjellen her var ulige større end i Europas Oltid mellem Trællen og den Fribaarne eller i Middelalderen mellem Bønderfolk paa den ene Side og ahnestolte Adelsmænd og hierarchiske Klerker paa den anden. – Men saa uhyre stor end Afstanden var imellem Hinduernes Kaster, saa var den dog endnu langt større selv mellem den laveste af disse og Urbeboernes foragtede Stammer. Disse stode ikke alene aldeles udenfor det hinduiske Statssamfund; men de stolte Hinduere ansaa sig ikke engang bundne ved moralske Forpligtelser mod dem. Ingen Dyd kunde efter deres Begreber øves, ingen Brøde begaaes imod dem; de agtedes ikke som Mennesker, men