Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/74

60

som blotte Ting. Flere af disse elendige Stammer vare formedelst Hinduernes Fremtrængen blevne hjemløse og maatte siden føre et omflakkende Liv imellem Seirherrerne, hvis yderlige Foragt ikke gad lægge Haand paa dem og udrydde dem af Landet; de maatte da forrette saadanne Arbeider, som Hinduerne ansaae for urene, fik Lov til at æde de Aadsler, som de fandt henslængte udenfor Hinduernes Byer; fik ogsaa deres Gang som Betlere og Gjøglere, hvis som oftest høist usædelige Spil, den ellers saa skrupuløse Hinduer uden Brøde troede at kunne forlyste sig ved og lønne med en haanligt henkastet Gave. Paa denne Maade kom de saa meget i Berørelse med Hinduerne, at de fik nogen Kundskab om deres større Kultur og tildels tilegnede sig deres Sprog; men de vedbleve fremdeles som før at staa udenfor det herskende Folk, fik ikke Lov til at deltage i den hinduiske Civilisations Goder, den hinduiske Religions Forjættelser. Hinduernes gamle hellige Love byde, at naar en Person af denne foragtede Race understod sig at tage Guden Brahmas Navn i sin Mund, skulde der heldes smeltet Bly i hans Hals, og dersom nøgen af disse Elendige tilfældigvis kommer til at gaa saa nær forbi en Kilde, at hans Skygge falder henover den, saa vil ingen Hinduer drikke dens Vand, førend det ved en Mangfoldighed af religiøse Ceremonier er renset før Besmittelsen. Men denne tusindaarige Foragt og Grusomhed har omsider udrettet dette, at nu talrige Slægter af et raat Naturfolk (til dem høre de ovenfor omtalte Tzengaris o. a., men man kalder dem gjerne under Et Parias) staa midt inde imellem et i flere Henseender meget civiliseret Folk uden paa den ene Side at have beholdt noget af Naturlivets Troskyldighed eller paa den anden antaget noget af Civilisationens Forædling – et Exempel paa den yderste Grad af Fornedrelse, hvortil vel Mennesker kunne synke. – Paa Nordishavets nøgne Strande fandt vore vidtfarende Forfædre en ussel Slægt af „Skrællinger;“ ganske i samme Tilstand af Raahed leve nu deres Ætlinger, Eskimoerne; deres aandelige Liv er næsten ganske gaaet op i Kampen mod den overvættes haarde Natur, som kun karrigt yder dem