Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/79

Denne siden er ikke korrekturlest
65

til Slutning en Bande paa over 100 Hoveder, indlogeret sig hos de fattige Familier i Kolonien, som nu blev deres Hovedkvarter, hvorfra de foretoge idelige Streiferier omkring i Naboegnene. I Aaret 1828 blev Barmer Missionsselskab opmærksomt paa deres elendige moralske og religiøse Tilstand og lod et Par Udsendinger nærmere undersøge Forholdene. Disses Beretning bragte et andet Missionsselskab, i Naumburg, til at antage sig disse Mennesker, fornemmelig ved bedre Opdragelse af deres Børn. Wilhelm Blankenburg, en Skomager, der foruden gode Skolekundskaber ogsaa forstod sig paa Agerbrug og Havearbeide, blev udseet til tilligemed sin brave Kone at udføre denne Kjærlighedsgjerning. Han kom til Stedet, vidste snart at overvinde Taternes vrange Forestillinger om disse nye Anstalter og vant deres Tiltro; han kjøbte et Vaaningshus og byggede til baade Skolestue og flere Huse, saa at baade mange Børn og nogle Voxne kunde bo hos ham; han blev endogsaa sat istand til at kjøbe et Jordstykke, hvor han kunde oplære Børnene i nyttigt Mark-Arbeide og beskjæftige nogle af de Voxne, som vare meget glade i dette nye Liv. Aarsberetningerne vare meget tilfredsstillende, og Anstalten kunde glæde sig ved baade Almenhedens og Regjeringens Deltagelse; den manglede ikke Pengemidler, og Regjeringen udgav Forordninger til dens Bedste og anbefalede den til Superintendentens og Kredsregjeringens Omhu. Anseede Mænd, f. Ex. Biskop Dräseke og Seminariebestyrer Harnisch, besøgte Anstalten og gave den det bedste Vidnesbyrd; Landsbyens Præst og Læge ydede Forstanderen sin Hjælp; en Medlærer blev antagen o. s. v.; 18 Børn bleve underviste og opdragne paa det Omhyggeligste og gave Haab om at blive sædelige Mennesker; alt tegnede saa overmaade godt. Vel bleve de Voxne snart kjede af dette nye Livs Orden og Tvang; de solgte for Brændevin de Spader og Hakker, man havde forsynet dem med, og sloge sig atter paa Streiferi; over Halvdelen af Bandens Medlemmer streifede saaledes om som Dagdrivere og Tyve og begyndte at lokke Børnene i Opdragelseshuset med sig, indtil Regjeringen for den Sags Skyld lod dem