Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/80

Denne siden er ikke korrekturlest
66

alle gribe og sætte i et Arbeidshuus. Men dette virkede; og nu, i Aaret 1835, var der god Orden i Opdragelsesanstalten, hvis Virksomhed nu var paa sit Høieste og omfattede 23 Børn. Men i Høsten samme Aar slap hine Omstreifere paa fri Fod igjen og stormede Opdragelsesanstalten for at tage Børnene ud; dette fik vel Politiet forhindret; men alt i Et lokkede de dog nogle af Børnene til at desertere, og Regjeringen maatte forordne, at man skulde give efter for de nogenlunde skikkelige Forældres Ønsker og lade dem faa sine Børn tilbage. Strax kom et Par Taterfanter, hentede sine Børn og førte dem i Triumph til det nærmeste Værtshus, hvor de lode dem drikke sig sandsesløse i Brændevin. Dette blev Regjeringen meldt, som, indseende at Taternes Uforbederlighed gjorde disse Bestræbelser unyttige, i Aaret 1837 lod Anstalten ophæve. Tre tilbageværende Børn optoges i en Stiftelse i Erfurt, og Blankenburg og hans Kone fik ved Medvirkning af Professor Hegels Enke Ansættelse ved et Børneasyl i Berlin[1].

Ved denne Tid var det, at den omtalte Englænder Borrow med christelig Iver og sjeldent Talent virkede som Taternes Missionær fornemmelig i Spanien. I dette Land skulde man som Følge af Lovgivningens Omhu for dem i de sidste Menneskealdre vente at finde deres moralske og borgerlige Tilstand noget bedre; men Borrow omtaler dem som de mest fordærvede af den hele Verdensdels Taterhorder; hans Skildringer viser os ogsaa en Last og Nederdrægtighed hos Taterne, som kun finder sit Sidestykke i den overtroiske Fordomsfuldhed, som Almuen der nærer mod dette Troldfolk, og i den Venalitet, som spanske Politimbedsmænd og Dommere vise mod disse slue

  1. Dette Forsøg, hvis Historie er udførlig meddelt i de ovennævnte Verker af Tetzner (S. 117 fgg.) og v. Heister (S. 114 fgg.), er det eneste af dette Slags, jeg har fundet Efterretning om. Vel beretter Dr. Julius i „Jahrbücher der Straf- u. Beßerungsanstalten,“ B. 2, S. 251, at der i England fra 1827 af har dannet sig velgjørende Selskaber for Taternes Civilisation; men jeg har Intet kunnet erfare om disses Virksomhed.