Side:Fante- eller landstrygerfolket.djvu/98

Denne siden er ikke korrekturlest
84

nedarvede dæmoniske Kunster; nu indskrænkedes de mere til Betleriets og Tyveriets lavere Bedrift.

En Tater sang for mig nogle Vers af en halvglemt rommani-Vise om to Kvinder af hans Folk, som havde gjort sig berømte; de havde paa Stockholms Slot trængt sig frem til Prindsessens, Karl 12tes Søsters Værelse; de dandsede og sang for hende, og med ægte Sandsigergave spaaede de hende, at Kong Karl, som da laa for Frederikshald, der skulde se sin Død og efterlade hende sin Krones Guld i Arv; af den kongelige Gave, de fik, kunde de naturligvis skjønne, at Prindsessen var mere glad end bedrøvet over Spaadommen[1]. „Men det var i de gode gamle Dage; nu faaer en Rommanisæl eller Romni være glad ved at tjene nogle Dalere i Hestebytte eller ved at fraliste en enfoldig Bondekone et Slavandsæg.“

Dersom vore Fogder og Amtmænd havde vedblevet engang imellem at hænge en Tater, dersom vore Prindsesser og Fruer ogsaa i vore Dage havde bøiet Øre til Taterhexenes sibyllinske Tale, saa skulde Taterlivet med det glødende Had og den fortvivlede Lystighed have blomstret endnu ligesom i Christian 4des Tid; men nu ere de sælsomme Orientaleres nationale Eiendommeligheder for største Delen forsvundne i Landstrygerlivets mere farveløse Almindelighed. Dersom det endnu har nogen Interesse at betragte det norske Taterliv, saa er det mest kun, fordi det er paafaldende at se, at der imellem de vel altid ganske faa Familier af dem, som ere blevne hjem-

  1. Taterne skulde ialfald ikke have kunnet digte om en saadan Indflydelse ved Hoffet, dersom de ikke vidste, hvad Magt de udøvede i Hytterne, og jeg kan ikke nægte mig den Fornøielse at meddele et Sidestykke til Historien: Borrow fortæller (1, 309), at medens han vart han var lykkedes det en gammel Taterhex og hendes Svigerdatter, hvis Mand var dømt til nogle Aars Slaveri, at trænge ind i det kongelige Palads og træsfe der Dronning-Regentinden, Maria Christina, hvem de saaledes fortryllede med sine Spaadomme (hendes Datter, den mindreaarige Dronning, skulde dø, og Moderen selv ægte den franske Konges Søn og herske over baade Spanien og Frankrige), at hun opfyldte deres Bøn om Pardon for Slaven.