Side:Fattigdommens Tilintetgjørelse.djvu/10

Denne siden er korrekturlest


Dersom nu det lovgivende korps bestemmer, at samtlige disse Jorder skal tilhøre med fulde Rettigheder Arbeider-Foreningen, med Forbehold af en aarlig Afgift til de nuværende Eiere i Lighed med, hvad de nu erholde; — overgives til de ledige Arme disse Jorder som ligeledes ere ledige, — og disse tvende hidtil ufrugtbare Kapitaler vil gjensidig give hinanden Næring. Man vil have fundet Midlet til at lindre Fattigdommen, alt efter som man beriger Landet. For at undgaae Bebreidelse af Overdrivelse, vil vi kun antage, at alene de totrediedele af disse ni Millioner Hectarer Jord kan blive overleverede til Foreningen, og den ene Trediedeel at ansee for uopdyrkelig, eller bedcekket med Bygninger, Floder, Kanaler &c. Der bliver saaledes 6,127,000 Hectarer tilbage at opdyrke.

Dette Arbeide vil kunne blive gjort muligt ved Anlæg af AgerdyrkningsKolonier, som, udbredt over hele Frankrige, vil danne Grundlaget for en eneste udstrakt Organisation, hvoraf alle fattige Arbeidere vil være Medlemmer uden at være personlige Eiendomsmænd.

2. Grundfond. De nødvendige Forskud til Anlægget af disse Indretninger bør leveres af Staten. — Efter vore Beregninger vil dette Offer fra Statens Side beløbe sig til en Sum stor omtrent 300 Millioner, betalt i fire Aar; — thi efter Udløbet af denne Tid ere disse Indretninger, hvori imidlertid en stor Mængde Arbeidere ere blevne underholdte, istand til at afgive Overskud. — Efter 10 Aars Forløb vil Regjeringen kunne paaregne en Grundleie af omtrent 8 Millioner, foruden den naturlige Forhøielse af de indirekte Afgifter, hvoraf Indtægterne stedse er i Forhold til Konsumtionen, som selvfølgeligen forhøies, eftersom det almindelige Velvære strider fremad. — Dette Forskud af 300 Millioner vil da ikke være at ansee som Offer, men som en herlig frugtbringende Anlægskapital. Staten skulde den da, ved at overtænke Storheden af det Maal, som haves for Øie, — skulde