være udeladt eller maaskee paaregnet en for høi Pris paa Jordens Afgrøde, men disse Forseelser skade aldeles ikke Grundideen, som vi vel antage er retfærdig, sand og frugtbar paa gode Resultater.
Følgende simple Overblik vil bevise det.
I Almindelighed ere Jordens Afgifter fordcelte i trende Partier uden at regne de offentlige Skatter. Af det Første lever Arbeideren, som arbeider Jorden, det Andet medgaaer til Forpagterens Aflønning og det Trcdie beriger Eieren.
I vore Mønster-Agerbrug skal den arbeidende Klasse selv være i Besiddelse af disse 3de forskjellige Afgifts-Produkter, thi den vil samtidig være Arbeider, Forpagter og Eier, dens Overskud vil saaledes blive overordentlig store og det saameget mere, da Udgifterne, som en vel anlagt Forening medfører, stedse ere mindre end ved enkeltstaaende private Anlæg.
Af den første Deel af Afgiftsprodukterne vil en stor Mængde fattige Familier have tarveligt Udkomme, den anden Deel vil afgive Grundfond for de individuelle Overskud, som er omnævnt og den tredie Deel vil yde Midler til ei alene at opføre Bygninger til forskjellige velgjørende Øiemed, men ogsaa bidrage til at formere Selskabets Hovedkapital ved at indkjøbe nye Jorder.
Dette er en af de største Fordele ved vores Forslag. Thi ethvert System, som ikke medfører Midler til en jevn og vedvarende Fremadskriden er mangelfuldt. Man kan vel stundom spore nogle midlertidige gode Resultater, men naar Virkningen er forbi, fornyer det Onde sig, som man har villet tilintetgjøre, og det er som Intet har været gjort. — Fattiglovene i England, Arbeidshusene afgive derpaa slaaende Exempler.
Det Modsatte er derimod Tilfældet, naar Agerdyrknings-Kolonier ere i fuld Virksomhed, thi da vil altid Muligheden være
