Mave, opvant ved Beafsteaks, Meckturtle og veltillavede Melspiser, vilde gjøre til et ordentligt Skud Grød af den Slags, som stampes paa Vestlandet, koges kan man ikke sige; thi efterat Gryden er taget af Ilden, træder Gaardens stærkeste Slamp op paa Grydekantcn med den ene Fod, for at fastholde Gryden og hindre dens Omstyrtelse, idet et eller andet Fjerdingkar raat Mel, ved en kjæmpemæssige Tvare, en hel liden Fure, med Mandemagt stampes ned i Massen. Herred fremkommer et Product, som skal være „drugt“ at bie paa, hvilket er saare sandsynligt, fordi Melet er ukogt, og følgelig ikke har undergaaet den chemiske Forandring, som frembringes ved Kogningen, og som alene gjør det let fordøieligt og skikket til menneskelig Næring; men det forstaar sig, i Hungersnød spiser man selv Barkbrød, og naar man intet andet kan faa, gaar endog Havregrød med lange Saaer og Klep som Kyllinghoveder ned. Enhver der begiver sig ud paa de vildsomme Stier, uden at ville eller kunne gjøre fuldkommen Afkald paa en kraftig og ordentlig Næring, gjør, naar han har Leilighed til at føre noget med sig, bedre i at forsyne sig med en Del af Thornes hermetiske Sager. Skulde det gjelde at medføre den størst mulige Mængde Næringsstof i den mest sammentrængte Tilstand, turde under mange Omstændigheder de saakaldte Kjødkavringer,[1] Mettwurst samt tørrede
Grønsager fra Frankfurt, der have været og fremdeles
- ↑ Se Klenckes Chemiske Husholdningsbog, S. 165.
