Side:Femten oder af Horats.djvu/12

og så han, der fik kjørt ind under låvens tag
årets prægtige avl, velberget hvert et strå!
Han, som glad bag sin plog dyrker sin odelsjord,
byd ham kongelig løn, om som matros han vil

gå tilsøs med dit skib, — aldrig du frister ham
ud at pløie med angst bølgen ved Myrtos strand.
Vilden storm, som til kamp går mod ikarisk strøm,
modløs kjøbmanden gjør: hvilen han priser nu,

tryg på rolige gård; snart dog for ny seilads
gjør sit skib han istand, uvant med fattigt stel.
En ei vrager et glas god gammel Massiker,
mens han stjæler en stund bort fra sin arbeidsdag,

nu med lemmerne strakt under en løvrig busk,
nu med tankerne sødt lulled af kildens væld!
Andre frydes, når vildt skingrer i leiren ud
krigstrompeternes skrald, manende frem til slag —

mødres rædsel! Sin vivs ømhed ei mindes mer
skytten; lidet han og agter på nattens frost,
kom på hold ham en hjort, sporet af trofast hund,
eller fik af hans garn vildsvinet løs sig slidt.