synger i kor om det gyldne Mykene og føl-rige Argos!
Mig med sin hårdbare kraft Lakedæmon
magter ei trylle, ei heller Larisas svulmende vange
slig som dit ekko, Albuneas grotte!
eller som Anios væld med dets stryk gjennem haver og lunde,
rigelig vanded af silrende bække. —
Og, som fra mørkladne himmel en feiende søndenvind jager
skyerne tit, — den ei altid med regnskyl
svanger går — så, min Plankus, som vis bør altid du mindes:
milden most kan fra tungsind og møde
løse dig ud, om i leir mellem funklende faner du færdes,
eller dig Tiburs skyggende lunde
tager tilfange! — Om Teuker, du ved, fortæller os sagnet:
Da for sin far han fra Salamis flygted,
vandt om sin vin-hede pande han poppelens løv og sålunde
muntrede ringen af sorgfulde venner:
Side:Femten oder af Horats.djvu/22
Denne siden er godkjent