Denne siden er godkjent
Så lyder sagnet: tvungen Prometeus blev
til mandens ler at føie fra verdens alt
en ringe del; så lod han løvens
rasende drift i vort bryst få sæde.
Som vredens offer fordum Tyestes faldt,
og stolte stæder styrted i støvet ned —
mens fiendehæren overmodig
murene merked med plogens furer
for den som sidste grund. Derfor styr dit sind!
Jeg selv i ungdoms rus, da mit hede blod
mig fristed hårdt, til smædedigtning
lod som en galning mig blindt forlede.
Men nu mod ét kun stunder jeg angerfuld:
min bitre hån at bytte med milde ord, —
vil du, når alt jeg ber dig glemme,
atter som ven mig dit hjerte skjænke?
