Denne siden er korrekturlest
Fæle vandsot voxer, når lysten føies;
tørsten flyr ei, jages ei sottens spire
ud af sygnet blod og fra gusten hud de
vandige væsker.
Dyden ei tyrannernes lykke priser,
vinder end de atter sin tabte trone;
mængden ulig, den ei med falske fraser
folket forfører:
riget, magtens krone og ærens laurbær
vil som lod og eie den ikkun skjænke
ham, hvis sind og syn ikke sølvets dynger
dårende drager.