Denne siden er korrekturlest
Forgjæves Martis blodige val vi skyr
og bølgens brott på Hadrias hæse hav;
mod lumske høstvind vi forgjæves
ængstelig søger vort legem skjerme:
Kokytos’ dystre flod med dens træge væld
vi skal dog engang skue, som Sisyfos
og Danaos’ døtre, der de evig
træller, til straf for sin svare brøde.
Fra gods og gård, ja selv fra den elskte viv
du skilles skal, og ikkun en trist cypres
af alt, hvad her på jord du planted,
følge dig vil, når din frist er omme!
Mer flot end du, din arving skal hente frem
fra hundredlåset gjemme din Kækuber; —
dens blod, et gudemåltid værd, skal
stænke dit gulv med sit dyre purpur!
