Side:Femten oder af Horats.djvu/64

og endt er krigen nu, som vort indre kjevl
drog ud: velan! så skjænker jeg dig, min Mars,
min harm, mit bitre nag til sønnen,
som dig Trojaner-prestinden fødte.

Ja, før ham ind — det sker med mit minde nu —
i lysets borg, i salige guders kreds!
fra nu skal her blandt os hans læber
smage den himmelske nektars sødme.

Sålænge havet frådende hvælver sig
fra Rom til Ilion, held de landflygtige
jeg ønske vil, hvorhelst de færdes;
ser jeg kun Priams og Paris’ gravhøi

af fæfod trampet, hulet til sikkert skjul
for rovdyrs yngel — Roma! da skal din lov
af undertvungne Meder lydes
og med sin glans Kapitolium stråle!

I fjernest krog skal viden i verden om
med skræk du nævnes: der, hvor sit skjel har lagt
mod Afrikaners land Europa;
der, hvor af Nil-flommen jorden vandes!