Side:Femten oder af Horats.djvu/66

I stolt foragt for guldet — som heller må
af muld for evigt dækkes end tvinges frem
til verdsligt brug af griske hænder,
rede til ran selv fra helligt tempel —

skal frem til jordens yderste skjel du nå
med sverd i hånd, om hisset dig lyster se
en verdensdel, af solens flammer
eller af tåge og regnskyl herjet!

Dog kun på dette vilkår jeg varsler dig
slig fremtids lod, du hårdføre Romas folk:
ei barnefrom, ei overmodig
tænke du atter et Troja bygge!

Ti reises atter Troja en usæl stund,
sit fald skal tofold tungt det at føle få,
når jeg, jeg, Zeus’s viv og søster
frem mine seirrige skarer fører.

Og stiger tregang frem på Apollos vink
af malm en mur, tregang for akiver-hånd
den styrte skal, tregang i trældom
hustru skal græde for mand og sønner!