Denne siden er korrekturlest
Hil, Merkurius, dig! i din sangkunst øvet
fordum Amfion kunde stene røre;
hil dig, Lyra! syv-strenget liflig frem du
tonerne tryller.
Før en klangløs skal — er i tempelhallen
og ved rigmænds bord nu så kjær du vorden;
syng en sang, som mildt kan min grumme Lydes
sindelag stemme!
Lig en treårs fole på mark og enge
springer kåd hun om, men er sky for favntag,
har til bryllupsfærd ingen lyst og flyr selv
fyrrigste frier.
