Denne siden er korrekturlest
Så hård en skal blev aldrig om hjerte lagt,
at du ei indgang fandt; mangen vismands tvil
og skjulte tankers bundne tunge
løstes ved dig af den glade Bakkus.
Med håb og livslyst fylder du ængstet sind,
gir atter spænstig kraft til en mødig arm;
med dig selv fattigst kræ tør møde
rustede krigsmænd og barske fyrster.
Med Bakkus Venus kommer, til glæde stemt,
af Gratier fulgt, de trofaste søstre tre;
vort lag ved lampers skin skal lyse,
lige til stjernerne flyr for Føbus!
