Side:Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897.djvu/105

Denne siden er ikke korrekturlest

ikke paa de høieste, at drive Sildefiskeri.[1] Henvendelser af Alexander kjendes ogsaa til de nordiske Konger, der opfordredes til fortsat Troskab mod Paven og Cleresiet samt til at gjøre Tog til Estland til Christendommens Udbredelse der, idet der loves dem Aflad og de samme Begunstigelser, som tilstodes dem, der droge til det hellige Land[2]. Mellem Estland og Norge bestod virkelig Forbindelse. I sin Bog om St. Olaf omtaler Eystein selv Pilegrime fra Estland til Helgenen i Nidaros, og i et Brev til Eystein fra en forhenværende Stavangerbiskop Aamunde omtales en i Norge værende Munk Nicolaus, der hørte hjemme i Estland og som nu ønskedes afgiven til Missionær i sit Fødeland[3]. Ogsaa med høie udenlandske Prælater har Eystein pleiet Forbindelser. Saaledes skriver den berømte Erkebiskop Thomas Becket (Tiden kjendes desværre ikke, men Brevet er naturligvis senest fra Beckets Dødsaar 1170 og rimeligvis flere Aar ældre) til en fransk Biskop af Meaux (i Nærheden af Paris) og anbefaler denne Eysteins to Udsendinge Godefridus og Walterus (aabenbart to Engelskmænd) til hos ham at nyde den samme velvillige Modtagelse, som Brevskriveren selv var vant til at finde[4]. Det vilde være saare interessant at vide, om Eystein personlig har kjendt Thomas Becket. De have rimeligvis været omtrent jævnaldrende, og det er jo ingenlunde urimeligt, at Eystein paa sin Reise til eller fra Syden har berørt England.

Mellem Erling Jarl og Eystein har Forholdet, hvorpaa vi nedenfor skulle see et nyt Bevis, neppe været meget varmt, men desto større Venskab var der mellem Erkebispen og den unge Konge. Sverres Saga har herom de mærkelige Ord, at Eystein „raadede i alle Dele der nordpaa“ og „skjønt Kong Magnus havde mange Avindsmænd baade høie og ringe, nord i Throndhjem, holdt hans Hjertensven Eystein allesammen under ham“. Mærkeligt er det imidlertid ogsaa at see, at Eystein har været afhængig af Kongemagten paa et Omraade, hvor man mindst skulde formode det. Da nemlig i 1178 det skaalholtske Biskopsemne, den allerede leilighedsvis nævnte Thorlak, kom til Nidaros for at indvies, turde Eystein ikke opfylde hans Ønske, førend

  1. Jaffé, Reg. Pontiff. Ed. 2. II p. 396.
  2. Jaffé, Reg. pont. II P. 258.
  3. Dipl. Svec. I P. 88
  4. Epistolæ S. Thomæ Cantuariensis. ed. I. A. Giles Oxonii 1845. I 301.