Side:Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897.djvu/109

en Opgivelse af den i 1164 vedtagne Statsforandring. Eystein var den slagne Mand. Paa den anden Side ordet rimeligt, at Kongen har ladet ham indtil videre beholde sine Rettigheder, saaledes som de havde været under Magnus, thi det er først efter Eysteins Død, under Erik, at Striden om disse begynder. Endnu havde Sverre ikke naaet en saa sikker Magtstilling, at han kunde tænke paa fuldt ud at udnytte sin Seir.

Eystein kunde altsaa drage til sit Sæde igjen, men for Resten af hans Liv ere Kilderne sparsomme. At han i sine sidste Aar har „været optagen af sit Livs Storverk, Udvidelsen af Throndhjems Domkirke“, har en nyere Forfatter udtalt som en given Sag^[1] og det kan vel være muligt. Sverre selv synes ogsaa at have næret Interesse for dette Bygverk, da han ifølge Sagaen lod Eysteins Eftermand høre, at Erkestolens Indtægter heller burde anvendes paa Domkirken end til at holde Hird og væbnede Mænd. Et Pavebrev fra Lucius III (Verona, Mai 1185) til Erkebiskoppen af Hamburg omtaler, at Paven har undladt at indkalde for sig de ulydige Biskopper i Danmark, Sverige og Norge paa Grund af de krigerske Forholde i disse Lande.^[2] Hvad hermed menes er neppe ganske klart.

Med temmelig Sikkerhed kunne vi derimod til disse Eysteins sidste Aar henføre Anlægget af en ny klosterlig Stiftelse, som, skjønt beliggende langt udenfor Erkestiftets Grændser, dog skylder Erkebispen sin Tilblivelse og senere vedblev at staa under hans Eftermænds specielle Overhøihed. Sigurd Jorsalfarer havde i det af ham saa høit elskede Kongehelle anlagt et Kastel og indenfor dette en Kirke, som derfor kaldtes Kastalakyrkja. Kirken blev nedbrændt af Venderne ved det bekjendte overfald 1135, men maa være fornyet. Nu oprettede Eystein her et Convent for regulære Augustinere, ganske i Lighed med det allerede i Elgeseter stiftede. Om Tiden, naar dette fandt Sted, har man været i Uvished^[3], men et Pavebrev^[4] fra Urban III’s Tid (1185–1187) viser, at denne Pave har tilladt Eystein og hans „degatus G.“ at

1. A. C. Bang, Den norske Kirkes Historie under Catholicismen, 100.
2. Jaffé, Reg. Pontiff. 2 ed. II 489.
3. Saaledes Lange, De norske Klostres Hist. 2. Udg. 480.
4. Jaffé, Reg. Pontiff. 2 ed. II 511 (No. 15750). Heraf sees, at Brevet No. 2 i Dipl. Norv. VI, der af Udgiverne er henført til Tiden 1178–1184, maa være af yngre Datum.