Magnus Erlingssøns ivrigste Tilhængere i Kampen mod Sverre. Han holdt Hird og havde Huuskarle i sin Tjeneste og eiede i det mindste et udrustet Krigsskib, og med dette ledsagede han 1181 Magnus til Bergen. Af et senere Diplom vides, at Magnus har skjænket Stavanger By til „St. Svithun“, en Gave, der siden inddroges af Kronen og først under Haakon Haakonssøn kom tilbage til Bispestolen.[1] Skulde det da ikke være sandsynligt, at hin Magnus’s Gave har staaet i Forbindelse med denne Eriks optræden og have fundet Sted samtidig hermed?
Til sin Overherre Eystein synes Erik at have staaet i bedste Forhold, og naturligvis har han af og til besøgt Nidaros, der jo tillige var hans gamle Hjemstavn. Med Vished vide vi, at han i 1178 var tilstede, da Eystein indviede den siden som islandsk Nationalhelgen bekjendte Thorlak til Skaalholts Bispestol.[2] Det siges ogsaa udtrykkelig i Sverres Saga, at Eystein skal have udpeget Erik som den, han helst ønskede sig til Eftermand.
Eystein døde, som vi have seet den 26de Januar 1188. Paa et Møde af Biskopper og mægtige Mænd bragtes det nye Valg paa Tale, og Stemningen var for Erik, hvem Chorsbrødrene formodentlig allerede havde postuleret,[3] men Kong Sverre havde ikke Lyst til at se ham som Erkebiskop og anførte som Modgrund, at han var altfor gavmild og vilde forøde Erkestolens Gods. Udfaldet blev dog, at Sverre gav sit Samtykke, og Erik drog saa i samme Sommer (1188) til Rom for at søge Bekræftelse og Pallium. Han opnaaede sit Ønske hos Paven, Clemens III, og vendte ifølge Sagaen tilbage først efter et Aars Fraværelse, Sommeren 1189. Senest 28de Januar 1189 har han imidlertid været Erkebiskop, thi paa den Dag nævnes han saaledes i et af ham erhvervet Pavebrev, der endnu er til i Original og indeholder et Forbud mod alle norske Geistliges Deltagelse i Krigstog uden for at yde Døende Kirkens Trøst og fraraade onde Gjerninger.[4].
Sverres Saga beretter, at Erik, da han tiltraadte det nye Sæde,
- ↑ Dipl. Norv. I. No. 51.
- ↑ Biskupa Sögur I. 275.
- ↑ En allerede ved en anden Stol ansat Biskop kunde, som ovenfor anført om Jon Birgerssøn, ikke vælges, men alene „postuleres“ (udbedes) til en ny. Paven maatte da løse ham fra hans Forhold til sin Domkirke, hvilket betragtedes under Billedet af et Egteskab.
- ↑ Dipl. Norv. II No. 1.
