1162 indkaldt Victoriner, med hvem Erik synes at have staaet i meget nær Forbindelse lige fra den Tid, de levede sammen i Paris.[1]
Ikke længe efter Eriks Ankomst til Danmark erfarer man, at han er bleven blind, hvilket Kong Sverre ikke forsmaaede at udtyde som en Himlens Straffedom over ham. Det blev derfor hans Ven, Abbed Vilhelm, der kom til at bistaa Erkebispen med den Klage, han snart sendte til Paven over Kongens Adfærd imod ham; idetmindste er Brevet til Paven, skjønt udgaaet under Eriks Navn, optaget i Vilhelms Brevsamling.[2]
Dette Brev, som oversendtes Paven ved dertil særlig af Erik udvalgte Mænd, indeholder foruden andre Klager over Sverre, der kaldes en Usurpator, ogsaa en Beretning om Stavangers Bispestol, der jo var bleven ledig ved Eriks Forflyttelse til Erkesædet. Denne Beretning er meget gaadefuld. Det hedder, at Erik personlig havde ledet Valget af sin Eftermand, at baade Clerus og Menigheden enstemmig havde udkaaret en saavel ved sit Liv som sin Lærdom skikket Person, men at Sverre havde modsat sig. Hvem denne candidat har været, siges ikke, men det forekommer mig ikke vist eller endog kun rimeligt, at det, som man har ment,[3] her er Tale om Nicolaus Arnesson, thi ham samtykte jo Sverre virkelig senere, og selv i et ensidigt Klagebrev, som det foreliggende, vilde dette være en for stærk Fordreielse af Sandheden. Sverre skulde da have villet indtrænge en Mand, „som just under Valget var i Begreb med at ægte (ducebat) en engang tidligere gift Hustru[4] (uxor bigama) og virkelig have fremtvunget hans
- ↑ Om Abbed Vilhelm kan henvises til den kildemæssige Fremstilling af hans Liv ved A. Damborg, der findes i Programmet for Herlufsholms Skole 1867.
- ↑ Brevet er trykt i Scr. R. D. VI, 19–21 og derefter i Dipl. Norv. VI No. 3. Her henføres det til „1190–92“ og den Pave, til hvem det er henvendt, siges at være enten Clemens III eller Coelestin III. Men af selve Brevet sees, hvad allerede Munch med Føie har udtalt, at det maa værre fra Slutningen af 1190, da det udtrykkelig omtales, at Erik „i forrige Aar var kommen hjem efter at have faaet Pallium af Eders Hellighed“, og da det nu vides, at han kom hjem 1189, bliver det klart, at Brevet er fra 1190 og maa være skrevet til Clemens, der gav Erik Pallium. Clemens døde i Marts 1191. Keysers Forsøg paa at forklare „anno præterito“ ved „forledent Aar“, altsaa som ubestemt Tidsangivelse er lidet rimeligt.
- ↑ Saaledes Munch (III 259).
- ↑ Dette Sted har været forskjellig fortolket. Suhm og efter ham Keyser (Kirkehist. I 278) have holdt paa den billedlige Forklaring at uxor var = Stav-
