Side:Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897.djvu/124

Denne siden er ikke korrekturlest

manden Erik) til den aabenbart for Haakon fordelagtige Arveforening 1212, ja det siges endog, at han i det følgende Aar i Forening med Jarlen har staaet bag den Reisning som Bønderne gjorde mod Kong Inge.

Med de islandske Biskopper Paal af Skaalholt og Gudmund af Hole stod han i megen Forbindelse. Paal og han gave hinanden gjensidige Gaver, og Gudmund fik en Gave af Erkebiskoppen[1].

Thore døde 8 August 1214.[2] I Inges (udførligere) Saga roses han som en forstandig Mand, meget vennesæl og af stor Myndighed og Anseelse i Norge.[3]

En latinsk Indskrift, der mindede om Erkebiskop Thore, var til i Slutningen af det sextende Aarhundrede, men er nu forsvunden. Den fandtes i Tønsæt Kirke i Østerdalen og indeholdt, at denne Kirke, som da maa have hørt under Erkestiftet, var indviet af Thore (Therrichus) 1211, den 20 August.[4]

  1. Biskupa Sögur I 143, 571, 574–75, 588, II 88–102; her findes Adskilligt om den hellige Thorlaks Dyrkelse, som Thore ikke vilde vide af i Norge, medens han ikke forbød den paa Island o. s. v. Ogsaa et norsk Brev fra Thore til Islændingerne findes der.
  2. Aarstallet efter Annalerne, Dødsdagen efter Scr. R. D. II 5. 14.
  3. Omtrent paa samme Maade omtales han ogsaa i Biskupa Søgur II 88.
  4. Jens Nilssøns Visitats-Bøger, udg. af Y. Nielsen, 33.