Side:Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897.djvu/126

Denne siden er ikke korrekturlest

først i det sidste Aar.[1] Da Innocents III døde (16 Juli 1216), maa dog vel Guttorm have forladt Rom, da man seer, at Honorius III den 25 s. M. tilmelder ham og Norges øvrige Biskopper sit Valg.[2] Dog kan dette heraf ikke med Sikkerhed sluttes.

I Norge harer man saa ikke noget om Guttorm førend efter Kong Inges Død, der indtraf 23 April 1217. Erkebispen var da just paa Visitats i Haalogaland, og Skule Jarl, der i ham haabede at have en Tilhænger, vilde have Kongevalget udsat indtil hans Hjemkomst, hvilket støttedes af Gregorius Jenssen af Blindheim, men dog ikke skede. Ogsaa af Chorsbrødrene skulde ved samme Tid flere have været uvillig sindede mod den unge Haakon. Det viste sig ogsaa idet følgende Aar, at Erkebispen viste sig uvenlig mod Haakon, da han gik til Offers i Domkirken, men senere lod han dog Kongen vide, at han gjerne vilde være hans Ven. Kort efter forlangte han dog i Forbindelse med Skule, at Kongen skulde godtgjøre sin Herkomst ved Jernbyrd. Dette Forlangende har en Mærkelighed, som jeg ikke tidligere har seet paapeget. Thi paa det samme lateranske Kirkemøde, hvor sandsynligvis Erkebispen selv havde været tilstede, vare Jernbyrd og andre Gudsdomme udtrykkelig forbudte![3] Vel er det saa, at de ogsaa senere forekom, og at det var nødvendigt for Kardinal Vilhelm at forbyde Jernbyrden i 1247, efterat Forbudet ogsaa var overseet i Erkebiskop Sigurds Christenret, men det skulde dog synes lidet rimeligt for en Erkebisp at forlange en saadan Gudsdom fremmet efter det pavelige Forbud. Gudsdommen løb heldig af i Bergen. Nogle Aar efter har der (1222) fundet en Forklaring Sted mellem Guttorm og Kong Haakon; Erkebispen sagde, at hans Uvenlighed mod Kongen i dennes Barndom skrev sig fra „andre Mænds Raad“, men mere faa vi ikke at vide. Som bekjendt, var Erkebispen Ordfører ved det store Rigsmøde i Bergen 1223 og afsluttede dette med at erklære Haakons Rettigheder til

  1. Ogsaa i Biskupa Sögur (I. 507) henføres Thores Død til det første Aar af en af Biskop Gudmunds Norgesreiser, Guttorms Hjemkomst først til det tredie og i en af Sagaerne om Biskop Gudmund (Bp. Sögur II. 99) siges endog udtrykkeligt, at Guttorm „var i Rom, da Thinget stod i Lateran“.
  2. Dipl. Norv. I. No. 2.
  3. Smlgn. Kolderup-Rosenvinge i Maanedsskrift for Literatur IV. 234 fgg. og samme Forf. i Kirkehist Samlinger I. 32. Fr. Brandt, Forelæsninger over norsk Retshistorie II. 275.