Side:Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897.djvu/129

Denne siden er ikke korrekturlest
VI.
PETER.
† 1226.


Da Kong Haakon, som just opholdt sig i Oslo, fik Erkebiskop Guttorms Død at vide, modtog han samtidig Efterretning om, at Chorsbrødrene allerede paa egen Haand havde skredet til Valg af hans Eftermand. Vi vide, at der mellem disse har været maaske endog et Flertal, som ikke yndede Kong Haakon, hvilket nu kunde være saameget farligere, som Skule Jarl efter Rigsdelingen 1223 endnu stadigere end for havde sin Residents i denne Del af Landet, hvor han ogsaa selv hørte hjemme. Chorsbrødrenes Valg var da ogsaa strax bifaldt, maaske endog fremkaldt af ham. Om Jarlens Venskab med Chorsbrødrene vidner ogsaa den Gave af Jordegods, som han skjænkede dem 1225.[1]

Den valgte var Sigurd, der som Abbed af Tautra havde deltaget i det store Møde i Bergen det foregaaende Aar. Nu var han imidlertid ikke mere i Embedet, men opholdt sig udenlands, ja var endog stevnet, rimeligvis til sin ordens Generalcapitel, til Afsættelse. Kongen var derfor meget misfornøiet og efter at have raadført sig med den gamle Biskop Nicolas, skrev han til Paven for at faa Valget casseret og anbefalede derimod en anden, nemlig mærkeligt nok netop den Mand, der med Breve fra Chorsbrødrene og Skule just var paa Veien til Rom og havde i Ærinde at anbefale Sigurd. Denne Mands Navn var Peter af Husastad, og han ar strax villig til at samtykke i sin egen Ophøielse.

  1. Dipl. Norv. I. No. 8.