Efter Sigurds Død optræder samme Aar en Mand ved Navn Sørle
som Archielectus eller udvalgt Erkebiskop. Han kaldes i Haakons
Saga Chorsbroder i Hamar, i et Pavebrev[1] derimod Erkeprest i Oslo.
Det sidste maa ubetinget ansees for paalideligt, men maaske har
allerede da en Mand kunnet forene to saadanne Beneficier, hvad der senere
blev almindeligt. Om hans Herkomst vides aldeles Intet. Navnet
forekommer sjelden eller aldrig i Norge men vel paa Island og de
britiske Øer.[2] Jeg er ikke utilbøielig til at formode at Sørle tør have
hørt hjemme i Skotland eller paa Øerne. Endnu kunde som bekjendt
Fremmede naa de høieste geistlige Stillinger i Norge.
Sørle var som udvalgt Erkebiskop tilstede i Nidaros 1252, da han
ved et (udateret) Brev grundede en ny Stiftelse for sit Capitel,
nemlig Chorsbrødrenes fælles Bordhold. Hertil skjænkede han foruden
Grund til en Bygning ogsaa Bispetienden af fire Kirker.[3] Vi skulle
senere vende tilbage til denne Sag, men foreløbig kan det bemærkes,
at der er noget Paafaldende i, at han allerede, før han er bleven virkelig
Erkebiskop, skynder sig med at give Chorsbrødrene, sine Vælgere,
denne Gave. Det seer næsten ud, som om Brødrene have forlangt
Indrømmelser af ham, forinden de valgte ham, Noget, der vist-
Side:Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897.djvu/143
Denne siden er ikke korrekturlest
IX.
SØRLE. (Serlo).
1253–1254.