fter Sigurds Død optræder samme Aar en Mand ved Navn Sørle
som Archielectus eller udvalgt Erkebiskop. Han kaldes i Haakons Saga Chorsbroder i Hamar, i et Pavebrev[1] derimod Erkeprest i Oslo. Det sidste maa ubetinget ansees for paalideligt, men maaske har allerede da en Mand kunnet forene to saadanne Beneficier, hvad der senere blev almindeligt. Om hans Herkomst vides aldeles Intet. Navnet forekommer sjelden eller aldrig i Norge men vel paa Island og de britiske Øer.[2] Jeg er ikke utilbøielig til at formode at Sørle tør have hørt hjemme i Skotland eller paa Øerne. Endnu kunde som bekjendt Fremmede naa de høieste geistlige Stillinger i Norge. Sørle var som udvalgt Erkebiskop tilstede i Nidaros 1252, da han ved et (udateret) Brev grundede en ny Stiftelse for sit Capitel, nemlig Chorsbrødrenes fælles Bordhold. Hertil skjænkede han foruden Grund til en Bygning ogsaa Bispetienden af fire Kirker.[3] Vi skulle senere vende tilbage til denne Sag, men foreløbig kan det bemærkes, at der er noget Paafaldende i, at han allerede, før han er bleven virkelig Erkebiskop, skynder sig med at give Chorsbrødrene, sine Vælgere, denne Gave. Det seer næsten ud, som om Brødrene have forlangt Indrømmelser af ham, forinden de valgte ham, Noget, der vist-
