Side:Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897.djvu/144

Denne siden er ikke korrekturlest

nok af og til har fundet Sted ogsaa her, og som bekjendt ikke er uden Exempel ved Cardinalernes Pavevalg.

Derefter gjorde Sørle sin Palliumsreise. Hans Valg befandtes ved Curien ikke at være foregaaet med fuld Iagttagelse af alle canoniske Former, hvorfor det maatte casseres, men Pave Innocents IV udnævnte da Sørle ved Provision til Erkebiskop og indviede ham personlig til Embedet. Dette er vistnok skeet i Perugia i Slutningen af Januar eller Begyndelsen af Februar 1253.[1]

Samtidig fik Sørle, ligesom allerede Forgjængeren Sigurd, et Privilegium, ifølge hvilket Ingen ved Pavebreve skulde indtrænges i den nidarosiske Kirkes Beneficier, medmindre vedkommende Pavebrev indeholdt en udtrykkelig Undtagelse under Henvisning til dette Privilegium; nogen fuld Betryggelse opnaaedes altsaa ikke.[2]

Endvidere fik han Ret til selv at absolvere nogle Geistlige og Lægmænd, der havde gjort sig skyldige i Vold mod Geistlige og i Mordbrand, saaledes at Vedkommende slap for at søge Afløsing i selve Rom.[3] Destoværre meddeles ingen nærmere Oplysninger om, hvilke Personer dette gjelder, og om deres Bedrifter, men skulde det ikke her ligge nær at tænke paa de Personer, der i 1240 havde optraadt saa voldsomt og gjenstridigt ved Hertug Skules Drab og voldt Elgeseter Klosters Brand? At Sagen først nu bringes i Orden, behøver ikke at være nogen Hindring for en saadan Antagelse.

Et andet Pavebrev tillod Sørle at dispensere hundrede uægtefødte Geistlige i Nidaros By og Stift, hvis uægte Fødsel (defectus natalium) egentlig skulde udelukke dem fra kirkelige Embeder. Dog maatte Dispensation ikke gives „regulære“ Personers (ɔ: Klosterfolks) i Hor eller Incestus fødte Sønner.[4] Det er aldeles klart, at der her væsentlig er Tale, ikke om Lægmænds, men om det almindelige (seculære) Præsteskabs Sønner, og at disse meget hyppig søgte selv at blive Præster. Dette Forhold fandt ogsaa Sted i Sverige. Da Cardinal Vilhelm fra Norge drog til dette Naboland, udtalte han sig i et aabent Brev,[5] Skeninge 1 Marts 1248, saaledes: „Næsten alle Præster vare Præste-

  1. Dipl. Norv. VI No. 24.
  2. Sammesteds No. 25.
  3. Sammesteds No. 26.
  4. Sammesteds No. 27.
  5. Dipl. Svec. I No. 359.