Da Jon maatte forlade sit Sæde, var Hierarchiet, som vi have seet,
ganske ydmyget og derhos ladet i Stikken af Pavemagten. Denne
var for Tiden ganske optagen af finantsielle Interesser og det lykkedes
den tilsidst ogsaa at erholde et efter Forholdene betydeligt Pengebeløb
ogsaa her i Landet.[1] Derimod havde Regjeringen frie Hænder forøvrigt
ligeoverfor Kirken. Over Erkebiskoppens Gods raadede nu en af
Jons værste Fiender Baronen Hr. Jon Brynjulfssøn. Han tog som
dets Administrator Bolig i selve Erkebiskopsgaarden ved Domkirken,
hvor han især vakte Manges Forargelse ved at sove med sin Kone i
den fordrevne Metrepolitans egen Seng, hvilket udtrykkelig fremhæves
i Biskop Arnes Saga.[2] Ogsaa Capitlets Gods underlagde han sig, og
Chorsbrødrene maatte lade sig nøie med en liden Sum („expens“) til
sit nødtørftige Underhold.
Rimeligvis var det ogsaa paa samme Tid, at den mægtige Baron Hr. Bjarne Erlingssøn af Bjarkø paa lignende Maade optraadte paa Haalogaland. Ifølge et i 1291 herom optaget Vidnesbyrd holdt han et Møde paa Brudarberg i Vaagen, hvor han erklærede den saakaldte „Vaagebog“, en Samling af locale Lovbestemmelser for denne Egn, ophævet, da Kongen ikke vilde have mere end en Lovbog i sit Land, ligesom han protesterede mod Jens Christenret og erklærede den gamle
