Side:Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897.djvu/168

Denne siden er ikke korrekturlest

sig med Regjeringen, som ældste Suffraganbiskop de forefaldende biskoppelige Ordinationer; Bekræftelser af Bispevalg o. s. v. maa derimod være afgjorte af Nidaros Capitel.

Det nye Valg paa Erkebiskop faldt paa en Mand af Chorsbrødrenes egen Midte, Eindride (Arnessøn), en ivrig Tilhænger af den afdøde Jon, der dog for Tiden var udenlands og opholdt sig i Bologna. Valget vakte den største Misfornøielse hos Regjeringen, og der spaaedes, at han vilde komme til at gaa samme Vei som Jon.[1] Ikke destomindre sendte Chorsbrødrene paany en Deputation til Curien for at faa ham anerkjendt, dennegang bestaaende af fire Medlemmer af Capitlet, nemlig foruden de tidligere Udsendinge Sighvat og Audun, ogsaa Jon (Elg?) og Thore. Disse fire fik desuden Fuldmagt til i fornødent Fald at vælge eller postulere en anden Candidat, thi man længtes efter omsider at faa en Erkebiskop. Dette viste sig ogsaa at være vel betænkt, thi Eindride undslog sig for at modtage Valget, og nu drog Sighvat Lande til Pave Honorius og udpegede som Candidat Jørund, der Aaret i Forveien var bleven indviet til Biskop af Hamar. Paven gik ind paa Forslaget og ved en Bulle af 15 Febr., hvori en Fremstilling af den hele Valghistorie er indtagen,[2] udnævntes Jørund ved Provision til Erkebiskop. I Norge vakte dette Forundring, da man havde ventet Eindrides Hjemkomst som indviet til Erkestolen.[3] Imidlertid overtog Jørund sit nye Embede uden Modsigelse, men med hans Pallium drog det i Langdrag, thi da Chorsbrødrene Thorberg og Thorbjørn, som vare udsendte for at hente det, kom til Rom, fandt de atter Pavestolen ledig, og denne blev først seent igjen besat med Nicolaus IV. Den nye Pave oversendte da tilsidst Palliet ved Bulle af 22 Marts 1288, hvorved Biskopperne af Oslo og Stavanger, Arne og Eyvind, befaledes at iføre Jørund Tegnet paa hans nye Værdighed.[4] Dette skede ogsaa

  1. Biskupa Sögur I. 758.
  2. Dipl. Norv. VIII No. 14.
  3. Biskupa Sögur. I. 758.
  4. Dipl. Norv. VI. No. 51. Her nævnes som Capitlets Deputerede „Thobergus et Thobernus“, hvilket naturligviis maa være rigtigt. Eller Arnes Saga (Biskupa Sögur I. 772) har det derimod tidligere været fortalt, at Sighvat atter var sendt afsted efter Pallium. Den nævnte Thorberg tør have været dennes Broder, da han ogsaa fører Tilnavnet Lande (D. N. III. pag. 43). Thorbjørn kjendes kun fra dette Pavebrev.