Side:Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897.djvu/174

Denne siden er ikke korrekturlest

nelse af Biskopper og Klosterforstandere for Stifter eller Klostre, som selv ikke havde Capitler (saasom Islands, Grønlands og Færøernes Bispestole, Helgesæters og Kastelles Klostre), og ligeledes under Capitlets Medvirkning besat Embeder ved Domkirken, Skolemester, Skatmester, Poenitentiarius, Sacristan, ja endog de lavere Bestillinger, saasom Klokkerens. Endog Erkebiskoppens Raadsmand beskikkedes paa denne Maade. Banlysing var kun skeet med Capitlets Raad og dette havde havt Deel i Tilsynet med Kirkens Inventarium. To eller flere Chorsbrødre havde stadig ledsaget Erkebiskoppen ved Visitatser. I dennes Fraværelse havde Chorsbrødrene øvet Dommermyndighed, besat ledige Kirker, holdt Præstemøder og givet Dispensationer. Til bestemte Tider af Aaret havde de nydt Kosten i Erkebiskoppens Gaard, nemlig i 14 Dage i Julen, i 4 Dage i Paasken, Pintsedag, Trinitatis Søndag, begge Olafsdage og disses Octaver; udtrykkelig fremhæves, at syge Kanniker havde Ret til at lade hente sine Portioner fra Erkebispegaarden. Skjertorsdag modtog hver Kannik, saavel de fraværende (altsaa vel de, der opholdt sig i sine Præstekald) som de nærværende 20 Sterlinger. Enhver fik ligeledes en Mark fint Sølv aarlig af Høialteret i Domkirken samt et Pund Vox med flere Emolumenter ved de afdøde Erkebiskoppers og nogle Kongers Aartider. Derhos opregnes forskjellige andre Rettigheder, og om dem alle heder det, at Chorsbrødrene vare i ubestridt Besiddelse af dem indtil Jørunds Tid.

En saadan Magt og saadanne Rettigheder vilde nu Jørund ikke indrømme sit Capitel, og der paafulgte nu en Strid, som omtrent optog hele hans Regjeringstid. Den er allerede udførlig fremstillet af Andre[1] og jeg vil derfor kun fremhæve dens Hovedtræk med Benyttelse af senere fremkomne Oplysninger. I 1293 vare, som vi have hørt, Vidnesbyrd optagne af Kannikerne. I 1294 udstedte Kongen et Brev til disses Beskyttelse, der synes at vise, at Jørund har villet bruge Magt imod dem[2]. I det følgende Aar havde Erkebispen, efter at have bansat Kannikerne, forlangt en Bod af 1000 Mark foruden fuld Underkastelse som Betingelse for at lese dem af Bannet; han havde forgjeves stevnet dem til sig i Haalogaland, hvor han formodentlig var

  1. Jeg henviser naturligvis til Keysers Fremstilling i hans Kirkehistories anden Deel og til P. A. Munchs N. P. Hist. IV/2, der giver væsentlige Berigtigelser.
  2. Dipl. Norv. II. No. 34.