Side:Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897.djvu/175

Denne siden er ikke korrekturlest

paa Visitats, og forgjeves havde ogsaa nogle ansete Mænd stræbt at mægle.[1] Kannikerne appellerede til Pave Bonifacius VIII. Denne havde først givet Kanniken Jon Elg Myndighed til at dømme i et enkelt Tvistemaal.[2] Derefter (2 Febr. 1297) udnævnte han Baard Serkssøn, Kannik i Bergen og en Tid kongelig Cantsler, til at dømme i det hele Mellemværende[3]. Forinden dette Pavebrev udstedtes, havde dog Kong Erik taget Sagen i sin Haand (1296) og (uvist hvor) istandbragt et Forlig, som yderligere stadfæstedes 23 Juni 1297 paa Klosterøen Tautra under et Besøg af Kongen i det Nordenfjeldske.[4] Dette Forlig var gjennemgaaende gunstigt for Capitlet. Dets Medlemmer skulde vistnok vise Erkebiskoppen al skyldig Lydighed og Ærbødighed, men saagodtsom alle de ovennævnte, formentlig hævdede Rettigheder bleve dem indrømmede, og for de Tab i disse, som de i nogen Tid havde lidt, skulde de til Erstatning have Kirken paa Stein (Bynæsset) og Erkebispens Halvdel i Olafskirken i Nidaros. En interessant Bestemmelse i Forliget var det, at Erkebispen skulde have Chorsbrødrenes Raad og Samtykke ved Besættelsen af næsten alle vigtigere geistlige Embeder i Stiftet, nemlig alle Præbender i Capitlet og Beneficier forøvrigt ved Domkirken, alle Sognekirker i Nidaros og alle „Veitslekirker“ (ɔ: de Kirker, hvor Erkebispen nød Forpleining for sig og Følge ved Visitatserne) samt alle Beneficier uden Sogn; kun de mindre Kirker skulde Erkebispen paa egen Haand kunne besætte. Ved samme Leilighed var det rimeligvis, at Jørund traadte i Jarleforhold til Kongen.

Samtidig med disse Bestræbelser fra Kongens Side for at tilveiebringe Fred og Enighed, havde imidlertid Sagen vedblivende været Gjenstand for Behandling i Rom, og Paven, for hvem de kongelige Forhandlinger vel have været ubekjendte havde paany udstedt en Bemyndigelse til at undersøge og paadømme den, ved hvilken da, som man maa antage, det Baard Serkssøn givne Commissorium maa være bortfaldt. Den 28 Oct. 1297, altsaa 4 Maaneder efter Forhandlingen paa Tautra, udnævntes nemlig i Rom Biskop Narve af Bergen og to

  1. Dipl. Norv. III. No. 36.
  2. Dipl. Norv. V. No. 30.
  3. Dipl. Norv. III. No. 38.
  4. Dipl. Norv. III. No. 39.