Side:Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897.djvu/176

Denne siden er ikke korrekturlest

af dennes Kanniker, Arne Sigurdssøn (siden selv Biskop) og Peter Mata, til Commissarier. Dette Pavebrev er af stor Interesse og opregner en Mængde Beskyldninger mod Jørund, der dog tildels ere saa stærke, at man maa antage dem for noget overdrevne. Han beskyldes først for at have tilvendt sig selv og forbrugt det Offer, der faldt ved Domkirken (formodentlig især af Pilegrimme)[1] og som rettelig burde anvendes til Kirkens Bygning eller opspares til et Fond for kommende Dage, hvoraf en eventuel ny Erkebiskop kunde tage Midler til at betale sit Pallium, og navnlig at have bemægtiget sig, hvad der tilkom Chorsbrødrene. Andre Kirkers Tiender i Stiftet havde han ligeledes tilvendt sig. Efter Lægmænds Anstiftelse havde han afsat Prester. Bodfærdige, der pleiede at gjøre Bod i Domkirken Askeonsdag, havde han ladet føre til sit private Capel til stor Forargelse og til Skade for Domkirken. Forbitret over Kannikernes Appel til Paven havde han uretfærdigen bansat dem. Endog Munke af Cisterciensernes Orden (altsaa paa Tautra), som dog vare eximerede fra hans Myndighed, havde han ladet pidske, og en af dem var død under Mishandlingen. En Seculargeistlig havde han ladet slaa, saalænge til han døde. Chorsbrødrenes Leilændinger havde han forbudt at betale disse Landskyld, og de røvede Kirkemidler havde han ladet føre udenfor Norges Grændser. Han havde ved en væbnet Skare ladet Chorsbrødrene gribe i deres fælles spisesal og berøvet dem Segl, Privilegier osv. Han beskyldtes for Falsknerier og for Simoni, ja han førte endog et ryggesløst Levnet. Derfor, hedder det i Pavebrevet, da han ugudeligen foragter den romerske Kirke, anmodes de nævnte Geistlige om at begive sig til Nidaros for at optage Vidnesbyrd og, om det gjøres nødvendigt, paakalde Bistand hos den verdslige Myndighed, ligesom ogsaa at befale Erkebispen at indfinde sig ved det pavelige Sæde.[2]

Disse skarpe Forholdsregler er vel nu blevne stillede i Bero paa Grund af Tautra-Forliget, men Freden varede dog kun kort. Jørund brød atter Forliget. Kongen, der ellers i 1298 gav Capitlet nye Privilegier og bl. a. indrømmede dem Jurisdiction og sagefald af sex dag-

  1. For saadanne udstedte Kongen ved den Tid et nyt Privilegium. Dipl. Norv. I. No. 87.
  2. Dipl. Norv. VII. No. 64.