Side:Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897.djvu/184

stuleret, men da havde han kanske ikke viist sig saa paastaaelig i den Færøiske Sag.

Naar Valget har fundet Sted, kan ikke nøiagtig oplyses, men i Løbet af Sommeren er det foregaaet, og det faldt eenstemmig paa den tidligere omtalte Chorsbroder Eilif Arnessøn. Om hans Herkomst haves ingen Oplysning. I Annalerne tillægges der ham Tilnavnet Korte. Han nævnes første Gang som Chorsbroder 1302 som den ottende af ni tilstedeværende.^[1] I Laurentius’s Saga hedder det, som vi have seet, at han, længe en af Erkebispens ivrigste Modstandere, tilsidst var bleven hans Official. Han havde som Kannik kun en Diacons Vielse.

Udpaa Høsten finde vi ham i Bergen (hvorhen han kom 1ste Sept.)^[2] og nu er han udvalgt Erkebiskop. Under hans Ophold her omtales for første Gang en Eiendom, som Erkestolen besad i denne By, nemlig en egen Residents,^[3] bestemt for Metropolitanens nødvendige hyppige Besøg i denne Stad, der længe fremfor nogen anden havde været en Art norsk Hovedstad, og som ogsaa i den følgende Tid stedse var et af Rigets fornemste Middelpuncter. Det er imidlertid indlysende, at denne Eiendom ikke er erhvervet ved denne Leilighed, vist heller ikke i Jørunds Tid, hvorfor den, uden at omtales i bevarede Vidnesbyrd; sandsynligvis maa have tilhørt Erkestolen i længere Tid. Den blev af større og større Vigtighed, dels fordi Rigsraadsmøder og Retterthing idelig kaldte Erkebisperne til Bergen, dels udentvivl ogsaa, fordi Erkestolen mere og mere inddroges i store F iskeriforretninger og Forbindelser med Hanseaterne, for hvilke Bergen var Stapelstedet. Gaarden laa langt ude paa stranden i Bergen, der, hvor denne Bys Nykirke nu befinder sig. Til Gaarden hørte en Clemenskirke.^[4] Ogsaa Stavangers Biskop fandt det siden nødvendigt at have en Gaard i

1. Dipl. Norv. II No. 68.
2. Dipl. Norv. VII No. 54. At han valgtes enstemmig sees af D. N. VI. No. 74.
3. Dipl. Norv. I. No. 122, hvor Soveherberget i denne Gaard nævnes.
4. Langes Norsk Tidsskr. 1848, S. 22. Norske Magasin I. 118, 534, 546. I 1507 boede Kongens og Erkebispens. Folk i Gaarden. I Begyndelsen af 16de Aarh. havde en Prior for Dominikanerne her indrettet en Stenkjelder. Efter Reformationen benyttedes Gaarden, som bestod af to Etager, til Lagthing, men 1644 indrettedes de bevarede Dele til Præstegaard for den 1622 opførte Nykirke (Norske Stiftelser III. 584). Endnu benyttes flere af de levnede Kjeldere som Udsalgssteder.