Side:Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897.djvu/186

Denne siden er ikke korrekturlest

komne til Brügge.[1] Afgjørelsen maa være falden ud til Fordel for Lodin, som sees at have beholdt Bispestolen. Fra dette Concilium skriver sig ogsaa den almindelige Indførelse af Christi Legemsfest (Thorsdag efter Trinitatis), der under Eilif ogsaa paabødes i Norge. Om Høsten 1312 finde vi saavel Eilif som Arne hjemvendte til Norge. Reisen og to Aars Ophold i Udlandet har vistnok været kostbar, og Eilif skulde desuden betale sit Pallium[2], hvad der maatte falde saameget vanskeligere, som Jørund, efter hvad vi have hørt, ansaaes for en slet Husholder og neppe har efterladt Erkesædet i nogen god økonomisk Forfatning. Selvfølgelig søgte Eilif at opnaa det saakaldte subsidium pallii fra de øvrige norske Stifter. Her stødte han imidlertid strax atter paa Modstand af den myndige og stridbare Biskop Arne, medens de øvrige Bisper synes at have vist sig føielige. Erkebispen vilde lade sit Tilkommende, der skulde bestaa i Halvdelen af et Aars Kirketiender, opkræve ved en egen Fuldmægtig og vilde som saadan i Bergens Stift benytte en Mand, der allerede ved sin Stilling som Forstander for de kongelige Kapeller og Provst ved Apostelkirken stod saa at sige i født Strid med Arne, Finn Haldorsøn. Heraf udspandt sig da en heftig Trætte, hvori Kongen synes at have taget Eilifs Parti, men hvis Udgang ikke kjendes.[3] Formodentlig er den ikke bilagt i Arnes Tid. Denne stive Hierarch, der vistnok er en af de mærkeligste af Norges catholske Biskopper, bekjendt bl. a. for sin Iver for Coelibatets Gjennemførelse, døde nemlig allerede 1314. Han var en lærd Mand og havde allerede spillet en politisk Rolle, før han blev Biskop.[4] Til hans Eftermand valgtes Broderen Audfinn, vistnok et enestaaende Tilfælde i vor Kirkehistorie. Biskop Audfinn havde været tilstede ved Conciliet i Vienne. Som sin Broder var han en stridbar Mand og havde stundom ogsaa Trætte med sin Erkebiskop.[5]

  1. Dipl. Svec. III No. 1849.
  2. Med Hensyn til hans Betaling herfor kan anføres, at der i den gamle Hamarske Krønike (Jens Nilssøns Visitatsbøger S. 581) bemærkes om Biskop Ingjald af Hamar, at denne „førte paa Eilifs Vegne 400 Florener Guld for en Skjænk til Paven Anno 1312“. Dette har da været Halvparten af det skyldige servilium commune.
  3. Dipl. Norv. IV No. 97 og VII No. 65 samt følgende Breve.
  4. Se om hans Bogsamling G. Storm i norsk hist. Tidsk. 2 R. II. 185 flgg., der sammesteds 2 R. V. 185 ogsaa har givet andre Oplysninger om ham.
  5. Om en saadan see Dipl. Norv. V. No. 80 fgg.