Side:Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897.djvu/190

Denne siden er ikke korrekturlest

gjengive i en tendentiøs norsk Oversættelse, hvori endog Ordet „Drotseter“ indsmugledes paa en paafaldende Maade. I 1325 havde Erkebispen ladet tage en Vidisse af Haakon Sverressøns (eller som han kaldte det, Haakon Haakonssøns) Forligsbrev med Geistligheden, sikkert for at anvende det til Kirkens Fordel. Resultatet blev imidlertid, at Kong Magnus 14de Sept. 1327 udstedte et Brev; hvortil Erkebiskopen og de øvrige Biskopper maatte give sit Samtykke, hvorved det bestemtes, at den af Haakon Haakonssøn og Erkebiskop Sigurd givne Christenret skulde blive i Hævd, og at Lagmændene skulde dømme efter den.[1] Dette var egentlig kun en Fornyelse af en lignende Bestemmelse af Haakon Magnussøn (af 1316), men netop denne Fornyelse viser, at Geistligheden ved denne Tid har reist Hovedet i Veiret. Den har da ogsaa opnaaet, at der, hvad vi i følgende Capitel skulle vende tilbage til, blev stillet en geistlig Mand, Paal Baardssøn, ved Drotsetens Side som Cantsler. Spændingen mellem Drotseten og Clericiet vedblev, og fra det følgende Aar have vi et mærkeligt Vidnesbyrd derom i et Brev fra Biskop Audfinn i Bergen til Erkebispen. Det gjaldt en Tiendetvist i Bergen. Hr. Erling Vikunnssøn havde da i Chorsbrødrenes Nærværelse ladet falde de Ord, at „Biskopperne ikke vilde aflade, førend man gjorde den samme Leg med dem, som man i sin Tid gjorde med Erkebiskop Jon“.[2]

Eilifs Regjeringstid forløb ikke uden store Ulykker for Stiftet. Maaske som Følge af Foreningen med Sverige fik man Ufred med Russerne (Nowgorod), og Haalogaland blev slemt hjemsøgt af fiendtlige Herjinger. I 1323 blev saaledes en af Hr. Erling Vidkunnssøns Hovedgaarde, Bjarkø brændt. Her er dog ikke Stedet til nærmere at omtale disse Kampe, der endte ved en Fred 1326.

Desto mere vedkommer os derimod den sørgelige Skjebne, som rammede Nidaros Domkirke den 4 April 1328. Denne herlige Bygning har sandsynligvis ved den Tid været omtrent færdigbygget og kneiset i sin hele Pragt, men nu blev den ødelagt ved Ildebrand. Ulykkens store Omfang erfares bedst af Erkebiskoppens bevarede Brev til „alle Mænd i Bergens Bispedømme“, hvilket dog først er dateret 4 Maane-

  1. Dipl. Norv. IX No. 99.
  2. Dipl. Norv. IX No. 100.