ing i Upsala Indsigelse, og et Sammenstød mellem ham og Paal blev Følgen deraf. Striden førtes især i Aaret 1344.[1] De nærmere Omstændigheder ere ikke ret klare. Som rimeligt kunde være, har dog den upsalske Erkebiskop uden Tvivl tilsidst seiret, men lige til Reformationen vedblev svenske Pilegrimsfarter til Nidaros i ikke ringe Udstrækning.
Paal var den sidste norske Erkebiskop, der indviede en Biskop af Man og Suderøerne, nemlig Skotlænderen Thomas (1334).[2] Dennes Eftermand Vilhelm indviedes 1349 i Avignon, dog under Anerkjendelse af Nidaros’s Ret. Men denne gik i den følgende Tid ganske i Forglemmelse, og det fjerne Stift kom under Yorks Kirkeprovinds.
Om Paals Deltagelse ide politiske Begivenheder, erfare vi ikke meget. Vi vide ikke, om Magnus Erikssøn er blevet kronet i Norge, hvilken Handling det da vilde have været Paals Sag at udføre. Annalerne omtale Kongens svenske Kroning (1336), uden at nævne nogen norsk. Tænkeligt kunde det være, at Kroningen i Sverige har været en Fælleskroning, saaledes som i Slutningen af Aarhundredet Erik af Pommerns i Calmar. Det er ogsaa mærkeligt, at der i Annalerne tales om den norske Erkebiskops og de norske Høvdingers „Raad“ med Hensyn til den svenske Kroning. Men i to Annaler siges der, at den skede uden, i en tredie, at den skede med Nordmændenes Raad.[3] Et saadant norsk „Raad“ i Anledning af Kongens Kroning i Sverige, hvad enten dette Raad nu er gaaet i bifaldende Retning eller ikke, synes besynderligt. Man kunde dog tænke sig en Ærestvist mellem Norske og Svenske, om i hvilket Land Kroningen først skulde finde Sted. Munch[4] har ment, at Magnus virkelig er bleven kronet i Norge og da i 1337 i Oslo, hvor et stort Møde virkelig fandt Sted i hint Aar. Muligvis har han Ret, men udtrykkeligt Vidnesbyrd haves endnu ikke om nogen saadan Begivenhed i Norge i Tiden mellem 1299 og 1442.
I 1338–1339 fandt Uroligheder Sted i Norge, idet flere af de mægtigste Stormænd vare misfornøiede med Kong Magnus, og navn-
