rkebiskop Eilif havde havt en Søster, Ingeborg Arnesdatter, gift
med en forøvrigt ubekjendt Einar. Disses Søn Arne med Tilnavnet Vade kom i Kirkens Tjeneste. Han forekommer allerede under sin Morbroder som dennes Raadsmand 1323. Det var dengang den bekjendte Laurentius opholdt sig i Nidaros for at indvies til Hole Bispestol, og det hedder i dennes Saga,[1] at han og Arne vare de bedste Venner. Under Erkebiskop Paal forekommer Arne fra 1336 af stadig som Chorsbroder og synes at have været en anseet Mand. I det sidst nævnte Aar omtales han ogsaa som Officialis[2] og tillige som Chorsbroder i Bergen.[3] Med Biskoppen i denne Stad, Haakon (1330–1342) stod han i nært Venskabsforhold, hvilket noksom fremgaar af en Række interessante Breve til ham fra denne Biskop. Hans Forhold til Erkebiskop Paal har maaske til sine Tider ikke været saa godt, siden Biskop Haakon 1341 skriver ham til, at han med Glæde har erfaret, „at Alt nu er godt mellem ham og Erkebiskoppen, hvilket Gud lade vare længe.“[4] I 1339 foretog Arne en Reise for at gjøre Kong Magnus sin Opvartning og traf ham sandsynligvis paa Baahus Slot. Her udstedte Magnus 23de August s. A. et nyt Beskyttelsesbrev for Chorsbrødrene i Nidaros, og det tør antages, at Arne har udvirket dette. Biskop Haakon havde
