Side:Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897.djvu/204

Denne siden er ikke korrekturlest

medgivet Arne et Anbefalingsbrev til Kongen[1] og beder ham siden indstændig om at fortælle om sit Samvær med denne. Arne synes at have været en velhavende Mand og eiede Jordegods i flere Bygder omkring Nidaros. I 1336 havde han for sin Moders Sjel skjænket Chorsbrødrene og deres Commune to Gaarde, Gemlin i Skaun og Vormedal i Orkedalen.[2]

Ved Paals Død valgte Chorsbrødrene i Februar eller Marts 1346 enstemmig Arne til Erkebiskop. Han drog derpaa til Avignon, og den 30te August blev han af Clemens VI bekræftet i sin Værdighed og fik de sædvanlige Følgeskrivelser, og af et senere Brev (16de Sept.) sees, at han nu var indviet af Cardinal-Biskoppen af Albano, Gaucelinus. Kort efter fik han Paalæg om at virke for Indsamling af Peterspenge og af de fremdeles udestaaende Restancer af den Sexaarstiende, der var paalagt af Kirkemødet i Vienne og af den af Pave Johannes XXII udskrevne Treaarstiende.[3] Uvist af hvilke Grunde forlængede imidlertid Arne sit Ophold i Udlandet en god Stund, thi af Annalerne sees, at han først i 1347 kom hjem til sin Stol. Han skal ifølge samme Kilde for sin Bortreise have beskikket som Official Chorsbroderen Aslak, der tidligere (1341–1342) havde fungeret som Visitator paa Island og derefter omtales i samtidige Breve, men i et Diplom af 1ste Marts 1346 nævnes dog en anden Official, nemlig Sira Haakon (Eysteinssøn).[4]

Strax ved sin Regjerings Tiltrædelse lod Arne vade udgaa en mærkelig Forordning eller Hyrdebrev af samme Slags som det tidligere omtalte af Forgjængeren Paal.[5] At han ogsaa har udfærdiget et „Statut“ eller Samling af kirkelige Bestemmelser, er vist,[6] men dette haves ikke mere. Et saadant Statut forudsætter ogsaa, at han har holdt et Provincialconcilium. Et saadant omtales virkelig ogsaa i den Hamarske Biskopskrønike.[7] Det henføres der til 1347.

  1. D. N. VIII. No. 102. (Flere Breve fra Haakon til Arne i D. N. VII–VIII.)
  2. D. N. III. No. 181.
  3. D. N. VI. No. 178, 180, 181.
  4. I disse nævnes undertiden Aslak Arnessøn, undertiden kun Aslak; rimeligviis er det samme Person. Haakon nævnes D. N. V. No. 186.
  5. Trykt i Norges gl. Love III. 295–301 og udførlig gjengivet af Keyser i D. n. K. Hist. II. 307 fgg.
  6. N. G. L. III. 303.
  7. Jens Nilssøns Visitatsbøger S. 582.