Side:Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897.djvu/208

Denne siden er ikke korrekturlest

stolen ved Provision og angav, at han allerede i Erkebiskop Arnes Tid havde besluttet selv at besætte Erkesædet, naar det maatte blive ledigt, at han nu har erfaret, at saa er blevet Tilfældet, „og at han har vendt sine Tanker paa Abbed Olaf, hvis gode Egenskaber han ved troværdige Vidnesbyrd har erfaret, hvorfor han nu udvælger ham.“ Det er jo ogsaa klart, at Olaf ikke har kunnet præsentere sig for Paven uden at medbringe Anbefalinger, men fra hvem, sees ikke. Lodins Autoritet har neppe været tilstrækkelig, og usandsynligt er det da ikke, at Kongen kan have virket for Olaf. Magnus vides ogsaa med temmelig Vished selv at have været i Nidaros i den første Halvdeel af 1350,[1] altsaa, som man maa antage, førend Abbed Olaf drog afsted, og det kan da ikke tvivles om, at Ledigheden i Erkebispeværdigheden maa have været af de Ting, som allermest maa have optaget ham under Besøget ved den øde Domkirke.

Under 3 Nov. 1350 udstedte Paven ogsaa de sædvanlige Følgebreve for Olaf. I hans Brev til Domcapitlet i Nidaros[2] antydes, at Olaf, der altsaa allerede før sin Avignonsreise har udøvet Myndighed i Stiftet, har fældet en Dom over nogle „Rebeller“’ hvilken Paven godkjender, men Sammenhængen hermed er os ubekjendt. I Tiden mellem 15de og 30te Novbr. er Olaf bleven indviet og har modtaget Pallium ved to Cardinaler. Den førstnævnte Dag kaldes han endnu electus og indbetaler der 400 Gylden i det pavelige Kammer.[3] Men den nye Erkebiskops tidligere Embede, Abbediet i Nidarholm, kom ogsaa til at faa Udgifter ved hans Ophøielse. Det var nemlig blevet „ledigt ved Curien“, og til alle geistlige Embeder, med hvilke dette var Tilfældet, havde Paverne som bekjendt allerede i det foregaaende Aarhundrede forbeholdt sig Provision. Denne blev naturligvis anvendt, idet dog uden Tvivl Olafs Forslag er blevet fulgt. Til Abbed provideredes 1 Decbr. 1350 Munken Halvard.[4] Endnu tales ikke om Sportler i denne Anledning til det pavelige Kammer, men de bleve ikke

  1. 1 Febr. anmeldte han for Bønderne i Jemteland, at han stod i Begreb med gjennem deres Land, hvor han vilde tilbringe Paasken, at drage i pilegrimsfærd til St. Olaf (D. N. III. No. 271), og 7 Juni s. A. finde vi ham i Bergen. (D. N. III. No. 272).
  2. D. N. I. No. 323.
  3. D. N. VI. No. 197. VII. No. 224.
  4. D. N. VII. No. 225.