glemte. I 1353 var den pavelige Collector Johannes Guilabberti tilstede i Nidaros, og Abbed Halvard maatte da forpligte sig til i Anledning af sin Provision at betale inden et Aar 15 Mark Sølv og herfor pantstille sit Kloster og dets løse og faste Eiendom.[1] Herefter var Nidarholms Kloster opført paa den pavelige Taxationsliste med 75 fl. (= 15 Mark), men den nye Abbed synes dog aldrig at have betalt mere end et Afdrag paa denne Sum, og de følgende have neppe nogensinde erlagt den. Nidarholm er det eneste norske Kloster, der anføres paa Taxtfortegnelserne over de høiere geistlige Stillinger i det catholske Europa.[2] Undtagelsesvis have dog ogsaa andre Abbeder erlagt Tiltrædelsesafgift i enkelte Tilfælde.
Det Aar, i hvilket Olaf færdedes i Avignon, var Jubelaar; Paven havde nemlig fundet det fordelagtigt at lade Jubelaaret, der af Bonifacius VIII, denne Indtægtskildes Opfinder, var bestemt til at finde Sted ved hvert Seculums Udgang, feire ogsaa ved hvert Aarhundredes Midte, dog ikke i Avignon, men i det forladte Rom. Ogsaa fra Norge kom der, trods Mandedøden, vel Nogle, idetmindste kjendes fra Annalerne en høifornem Pilegrim fra Nidaros Stift, den forrige Drotsete Hr. Erling Vidkunnssøn af Bjarkø og Giske, der „red til Rom med to Svende“. Han og Erkebiskoppen, hvilke altsaa maa have mødt hinanden underveis, med mindre ogsaa Olaf skulde have søgt til Rom, hvilket ikke er rimeligt, skulle være komne tilbage til Norge den 11 April 1351.[3] I det følgende Aarhundrede optegnedes der i Aslak Bolts Jordebog,[4] at Hr. Erling engang skal være bleven fangen i England, men af Erkebisp Olaf være bleven udløst med Guld og Sølv, hvorfor Hr. Erling til Gjengjeld skjænkede eller pantsatte Øen Thjøtta og Gaarden Telgareim paa Helgeland. Det er bleven antaget, at det var paa denne Reise, at Erling faldt i hint engelske Fængsel,[5] men det siges intetsteds, at saa var Tilfældet, og det synes lidet sandsynligt, at
- ↑ D. N. VIII. No. 160.
- ↑ See navnlig Listen i Døllingers Beiträge zur politischen &c. Gesch. der sechs letzten Jahrhunderte II. 173. Denne Taxtfortegnelse, tilligemed nogle andre er aftrykt i mit Universitetsprogram: Symbolæ ad hist. eccl. etc. p. 18–21., hvortil henvises.
- ↑ Annalerne, Storms Udg. S. 355.
- ↑ Udg. af Munch, fol. 132.
- ↑ Munch, N. F. H. Unionsp. I. 509. Lange (Norsk Tidsskr. 1850. 59) har derimod med Føie udtalt sig mere forbeholdent.
