Side:Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897.djvu/212

emner, man kunde faa, uden at kunne stille store Fordringer, men man har ogsaa været nødt til at slaa flere Kirker, der tidligere havde havt

sine egne Præsten sammen under en fælles Præst. Dette vedblev sikkert

efterhaanden at være Tilfældet, ja blev endog med Tiden hyppigere og hyppigere.

Som allerede før havde været Tilfældet,^[1] var man naturligvis især henviist til Præstesønner og andre uægte fødte Personer, men nu ogsaa til saadanne, der ikke havde opnaaet den befalede Alder. Allerede i Juli 1351 fik saavel Olaf, som hans nye bergenske Collega Gisbrikt Lov til at dispensere 15 Personer med de anførte Mangler for at ordinere dem,^[2] men dette har neppe forslaaet langt. Et talende Vidnesbyrd er det, at Erkebispen i 1354 erklærede, at han hverken havde læge eller lærde Mænd at sende til Kastelle Kloster ved Konghelle, der var Erkebiskoppen umiddelbart underlagt. Derfor gjorde han et Bytte med Kongen, der paatog sig at forsørge Kastelle og derfor ogsaa skulde have Bestyrelsen af dets Gods, imod at Erkebiskoppen til Gjengjeld fik Krongods nordenfjelds og overtog at underholde Fosens (Storfosens) Kirke paa Nordmøre. Mageskiftet kom dog, som vi ved Slutningen af det femtende Aarhundrede skulle erfare, ikke til at træde i Kraft.^[3]

Andensteds var det ligedan; man hører jevnlig om nedlagte geistlige Embeder. Som et interessant Exempel kan anføres, at ved Laurentiuskirken i Tønsberg, der havde været en Collegiatkirke, var der 1396 forlængst kun en Præst, og at Forandring heri ei kunde gjøres, baade fordi Indtægterne vare formindskede, og fordi det ikke vare Præster nok at faa.^[4] Den romerske Kirke i Norge havde aabenbart seet sine bedste Dage.

1. Se ovenfor S. 56–57.
2. D. N. VII. No. 230. Moltesen (De Avignonske Pavers Forh. til Danmark, 146) mener, at „de norske Præster i at overtræde Coelibatsloven have været de danskes Overmænd.“
3. D. N. II. No. 265. At Kirken paa Storfosen var opført af Haakon den Gamle, sees af dennes Saga. Den var ikke mellem de 14 Kgl. Capeller, men (i Lighed med Kirken paa Steig i Gudbrandsdalen) maa den altsaa dog have tilhørt Kongen. Lange tager vistnok feil, naar han af det citerede Brev slutter, at der ved den Tid kun var to Munke (Kanniker) i Kastelle, see hans Klosterhistorie 2 Udg. 482.
4. Den røde Bog 181.