Ved Olafs Død omtales ikke udtrykkelig noget Valg af Eftermand,
skjønt det vel ikke er tvivlsomt, at et saadant har fundet Sted, og at
Thrond har været den valgte. Vi se kun, at den 22 Octbr. 1371 blev
Thrond i Avignon af Gregorius XI, som naturligvis angav, at han allerede
paa Forhaand havde reserveret sig Besættelsen af Erkesædet,
ved Provision udnævnt til Erkebiskop af Nidaros.[1] Skulde nu virkelig
Olaf være død 1371, vilde altsaa i en Tid af ti Uger først Tidenden
om hans Dødsfald i Oslo være kommet til Nidaros, og saa Thrond
være valgt, afreist, (naturligvis efter forudgaaende Samtykke af Kong
Haakon), ankommen til Avignon og efter Forhandlinger med Paven
provideret til Erkebiskop! Det visse er, at Thrond er den sidste af vore
Erkebiskopper, der har gjestet Avignon, og at han overtog Regjeringen
belastet med Gjeld fra sin Formand. Allerede i dennes levende Live
var der lagt Beslag paa hans Løsøre, og i 1372 truedes Thrond med at
stevnes for Pavens Domstol, da han havde tilbageholdt dette.[2]
Forøvrigt er Kilderne til Thronds Historie i usædvanlig Grad sparsomme. Aabenbart have Eftervirkningerne af den store Mandedød været følelige, hvortil jo var kommet nye Pestsygdomme. Inden Thrond forlod Avignon, udvirkede han et Pavebrev, hvorved det tillodes ham at dispensere 20 uægte fødte Personer og desuden særlig 10 Præstesønner for at kunne ordinere dem til kirkelige Embeder. Han havde nemlig oplyst, at medens Stiftets Geistlighed for havde udgjort omtrent 300 Personer, var den nu sammensmeltet til 40 gamle og affældige Præster.[3] Maaske er der nogen Overdrivelse i begge Tal, men at Elendigheden var stor, kan ikke betviles. At Domkirken har befundet sig i forfalden Tilstand i denne Tid, erfares ogsaa af et 1371 udstedt Pavebrev.[4]
Man ser, at Thrond af og til optræder som Dommer o. s. v. udenfor Stiftets Grændser, saaledes 1373 og 1376 i Bergen og i 1374 i Tøns-
