Side:Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897.djvu/218

Denne siden er ikke korrekturlest
XIX.
NICOLAUS.
1381 (1382?) – 1386.



V
ed Thronds Død valgte Capitlet en Kannik af sin Midte, Haakon Ivarssøn,[1] til hans Eftermand, og han begav sig til Paven. For nogle Aar siden var Rom ved Gregor XI’s Død atter bleven Curiens Sæde, og det var nu Urban VI, der var Pave. Vistnok havde et Modparti valgt en anden, der kaldte sig Clemens VII og tog Ophold i Avignon, hvorved altsaa det „store Schisma“ var indtraadt, men de nordiske Kirker kom aldrig til at høre til Clemens’s eller hans Eftermænds Obedients.

Haakons Reise var imidlertid ganske unyttig. Dronning Margrete havde nemlig allerede afsendt sin Candidat til Erkestolen, hvem hun uden Hensyn til Capitlet vilde sætte igjennem ved pavelig Hjælp, og dette faldt hende heller ikke vanskeligt. Hendes Candidat, var en dansk Adelsmand, almindelig kaldet Nicolaus eller Nils Rusare, hvilket sidste Navn vel har været et personligt Kjendingsnavn, thi der gives ham ogsaa et Familienavn Finkenov. Denne Mand synes ikke at have havt meget fremtrædende geistlige Interesser, men desto stærkere verdslige. Han havde under Valdemar Atterdag været Befalingsmand paa Slotte paa Øen Als, ja man har endog troet, at han ved sin Ophøielse var Lægmand.[2] Saameget er imidlertid vist, at han var Medlem endog af to danske Domcapitler i Roskilde og i Aarhus, ja han har i samme Aar, som Thrond døde (1381), ladet sig

  1. Ellers kun kjendt fra et Testamente af 1381, D. N. II. No. 468.
  2. Saaledes Munch, N. F. H., Unionsp. II. 134.