Side:Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897.djvu/229

Denne siden er ikke korrekturlest

Syndsforladelse, og der var som Motiv for Andragendet anført, at Kirken tiltrængte Bøger og Ornamenter, samt at der formedelst nye Angreb paa Landet af de vantro Russer behøvedes Penge. Andragendet blev bevilget, men nogle Aar efter (22 Febr. 1427) gjorde Kannikerne en Forestilling til den samme Pave om Forholdene i Nidaros, der fortjener Opmærksomhed. Det hedder her: „Nidaros Kirke er fra gammel Tid opført og bygget med største Bekostning og der har til dens vedligeholdelse været ydet stort offer og henlagt betydelige Indtægter. Af disse Indtægter have altid Kannikerne, Capellanerne, Altaristerne og andre, der tjene i samme Kirke, været vante til at nyde sine Portioner, men desuagtet have Kirkens Midler været og ere endnu overflødige paa Grund af fromme Menneskers rige Gaver. Men den ærværdige Herre Erkebiskop Asken har i lang Tid tilrevet sig selv, hvad der skulde anvendes til Kirkens Bygning og tilkomme Kanniker, Capellaner, Altarister o. s. v., og han gjør det fremdeles. Følgen er, at Kirken nu mangler Tag og paa en ynkelig Maade gaar sin Ruin imøde, hvorved de gudelige Forretninger hindres, ja hvis ikke Forandring sker, staar Kirken endog i Fare for at styrte sammen.“ Derfor bedes om, at det til Bedste for selve Kirken, saavelsom for Kannikerne og de øvrige maatte paalægges Erkebiskoppen af Upsala, hvis Domkirke ligger 9 Dagsreiser (diætæ) fra Grændsen af Nidaros Stift, i Mindelighed (sine strepitu et figura judicii) at faa Sagen bragt i Orden, „thi i selve Norge eller Nidaros’s Provinds kan ikke haabes paa Retfærdighed“.[1] Udfaldet af denne Sag kjendes ikke nærmere, men som bekjendt, fik Stiftet i det følgende Aar en Styrer, der kraftig raadede Bod paa denne og andre Sager.

I lang Tid benyttede Asken som sin Medhjelper i Stiftet en vis Barthold, vistnok en Tydsker, som var viet til Biskop i Grønland, uden nogensinde at se dette sit Stift. I 1407 visiterede Barthold paa Erkebispens Vegne i Herjedalen. Dette er vistnok det første Exempel her i Norge paa Anvendelse af titulære „Viebiskopper“, der, dog sjeldnere hos os, nu hyppig forekomme i de fleste Lande. Samtidig var forøvrigt ogsaa en anden Biskop indviet til Grønland, hvor den

  1. Begge Suppliker findes mellem Storms romerske Afskrifter.