lighed ogsaa for Bergenser. Hans Fødselsaar er ubekjendt, men kan vel, som det vil forstaaes af hans Udnævnelsestid til Biskop, neppe sættes senere end i det fjortende Aarhundredes Syttier. Om hans Studier vides Intet, og den første Oplysning, man overhovedet har om ham, er, at han, der især paa mødrene Side var af fornem Herkomst, i sin Ungdom har staaet i Erik af Pommerns Tjeneste.[1] Hvor og i hvilken Egenskab han har været dennes Tjenestemand, vides ei, men da han i den Tid tilbyttede sig sin endnu bevarede Bibel af en Mand paa Thoten, er der nogen Rimelighed for, at han da har levet i det Søndenfjeldske og maaske havt en Ansættelse ved Cancelliet i Oslo. I denne Tid maa ogsaa de to uægte Børn være fødte, som han vides at have havt, nemlig Datteren Gyrid, der allerede 1418[2] var gift med en Bjarne Amundssøn, Raadmand i Oslo (ikke af Bolte-Ætten, som man før har ment) og senere med en Lagmand i Oslo, Haakon Hoskuldssøn, samt en Søn Sigurd, der var Præst paa Jevnaker og allerede død 1421.[3] Dette taler yderligere for, at Aslak som ung har opholdt sig søndenfjelds.
Senere blev Aslak Biskop i Bergen, men Sammenhængen hermed er meget uklar. I en af de islandske Annaler berettes Følgende: „1407 blev Aslak viet til Oslo, men Dronning Margrete satte ham til Bergen og Biskop Jacob til Oslo, da hun undte ham det bedre Bispedømme, fordi han var dansk“.[4] Denne Fortælling har hidtil været anseet for troværdig. Men Biskoppen af Oslo den berømte Eystein Aslakssøn var endnu i Live paa Holden Præstegaard 25 Febr. 1407[5] og den 10 Sept. 1407 (i Gregor XII’s første Regjeringsaar) sees Biskop Jacob af Bergen i Rom at være udnævnt til Biskop i Oslo.[6] At nu Aslak i en Tid af høist et halvt Aar skulde være bleven valgt, confirmeret, indviet og atter fjernet fra Oslo Bispestol, hvilket forudsætter to Beskikninger til Rein, er ikke let tænkeligt. Jeg fæster derfor ikke fuld Til-
- ↑ „Servivit Erico, regi Norvegiæ“. Dipl. Norv. X. No. 73.
- ↑ Dipl. Norv. XII. No. 162, hvor Bjarne omtales som Aslaks Maag 1418.
- ↑ Dipl. Norv. V. No. 541. Om det er den samme Prest, som nævnes i Jevnaker 1430. (Dipl. Norv. II. No. 703) er vel uvist, og maaske har denne sidste hedt Sigrid og ikke, som Udgiveren har ment, Sigurd.
- ↑ Annalerne, Storms Udg. S. 289.
- ↑ Keyser. D. n. K. H. II. 450.
- ↑ Storms romerske Afskrifter.