lid til denne islandske Beretning. Er der noget i den, kan det vel snarest betyde, at Aslak maaske er valgt af Oslo Capitel. Margrete kan saa have faaet Paven til at providere Jacob[1] og samtidig faaet Aslak igjen provideret til Jacobs Eftermand i Bergen. Man har intet Tegn til, at Aslak skulde være mindre vel anskreven hos Kongehuset, i hvis Tjeneste han jo var. Snarere har han endog staaet i Yndest hos Erik. Hertil kommer ogsaa, at Aslak var Vestlænding, hørte hjemme i Bergen og havde Eiendomme i Stiftet. Under saadanne Omstændigheder kan han gjerne selv have foretrukket Bergens Bispestol trods dens mindre Indtægter. Det eneste, som med Vished kan siges, er at Aslak gjorde sin Indtrædelse i Bergens Domkirke Søndagen den 10 Januar 1408.[2] Han maa altsaa være bleven indviet inden Udgangen af 1407 og kalder 1448 det 21de efter sin Consecration.[3]
Som Biskop i Bergen fik Aslak oprettet eller fornyet en høiere værdighed ved Capitlet, et Archidiaconat „in ecclesiæ decorem“. For at kunne dotere denne Stilling kastede han sine Øine paa St. Johannes’s Augustinerkloster paa „Engen“, som længe havde været i Nedgang, idet der i de sidste Aar kun skulde have været en eneste regulær Kannik og undertiden ingen Forstander, medens Klostrets Midler vare anvendte til ulovligt Brug. Han ansøgte om, at Godset maatte henlægges til det nye Archidiaconat, hvori Paven samtykkede 1425.[4]
Allerede som Biskop i Bergen deltog Aslak hyppig i vigtige Anliggender. Vinteren 1416–1417 har han tilbragt i Danmark, da vi i November og Februar finde ham med flere andre norske Rigsraader tilstede ved de Forhandlinger, gjennem hvilke Kong Erik af Roskilde Biskop tiltvang sig Afstaaelsen af Kjøbenhavn.[5] Atter i 1420 var han i Danmark.[6] Efterat der længe havde været arbeidet for at faa
- ↑ Det fortjener at bemærkes, at Jacob af Bergen opholdt sig i Sjelland i Marts og endnu efter Paaske 1407 (Danske Magasin R. III. 119. V. 38) og altsaa let kan have fremsat Ønsket om at forflyttes til Oslo Bispestol, hvis ikke Tanken er opstaaet hos Margrete eller Erik selv.
- ↑ Bjergynjar Kálfskinn 6.
- ↑ Aslak Bolts Jordebog 3.
- ↑ De romerske Afskrifter. Den i forrige Capitel omtalte Præbendejæger Nic. Rugeman var dog ogsaa her ude og skaffede sig Pavebrev paa den nye bergenske Værdighed, men da der i Brevet forudsattes consensus episcopi, er han neppe kommen i Besiddelse deraf.
- ↑ Kjøbenhavns Diplomatarium, udg. af O. Nielsen I. pag. 140, 145.
- ↑ Dipl. Norv. I. No. 657.
