Side:Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897.djvu/236

Denne siden er ikke korrekturlest

han, der jo modtog sin Stol belastet med betydelig Gjeld, har fundet Mangt og Meget i Uorden efter Formanden. De af denne efterladte Registre over Jordegodset viste sig at være lidet brugelige, og strax i 1428 begyndte Aslak at lade indrette sin endnu bevarede Jordebog, der nu er et vigtigt Kildeskrift[1], men dog i Lighed med andre Jordebøger endnu ingenlunde er tilstrækkelig udnyttet. Den udviser en overordentlig stor Jordegodsmasse ikke alene i Erkestiftet selv, men ogsaa i Bergens og Stavangers og endnu mere i Hamars Stifter.[2] Godsets Messe sees at være anselig forøget i Aslaks egen Tid, dels ved Gaver, dels ved Kjøb, dels endelig derved, at Personer, som forbrøde sig mod Christenretten og altsaa faldt i Bøder til sin Biskop, ofte have maattet tilfredsstille denne ved at afstaa Jordegods, hvorfor Bogen ogsaa er af Vigtighed for Kirkedisciplinens Historie. Den allerstørste Deel af Gaardens bleve dyrkede af Leilændinger, hvis Afgifter dog neppe have kunnet indbringe saa meget, som maaske Mange have meent; den norske Jord har aldrig havt ret stor Leieværdi, hvilket ogsaa var den væsentligste Hindring for et mægtigt Aristokratis Bestaaen i vort Land.[3] Adskillige Gaarde have, i ethvert Fald senere, været overdragne Erkestolens Svende og Tjenere som Løn. Nogle store Hovedgaarde endelig dreves som Avlsgaarde (grangiæ) for Erkebispens egen Regning. Disse vare paa denne Tid fem: Rørvik (vistnok paa Ytterøen), Levanger (ved den senere Kjøbstad), Faanes (paa Frosten), Sundnes (paa Inderøen) og Fljodar (nu Fløan i Størdalen). Paa Rørvik og Sundnes har Aslak stundom i længere Tid taget Ophold, da der paa disse Gaarde tales om hans eget „Mag“ (Værelse) og derhen havde han ogsaa ladet bringe forskjellige Inventariesager fra sin Residents i Byen.[4]

Jordebogen indeholder ogsaa mange andre Oplysninger, som her

  1. Udgivet 1852 som Universitetsprogram af P. A. Munch.
  2. Aslaks Ombudsmand for det sidstnævnte Stift, Thorgeir Ketilbjørnssøn, nævnes 1429. Dipl. Norv. III No. 698.
  3. Se min Afhandling om Fru Gørvel Fadersdatter i Norsk hist. Tidsskr. 3. R. III, hvor man (S. 268) vil see, at denne Frues uhyre Jordegods søndenfjelds kun indbragte „med Bygsel og al anden Rente“ 1000 Daler om Aaret.
  4. Ved Sundnes (P. 111) var der en Skorstensstue. N. Nicolaysen, som (N. Fornlevninger 832) bemerker, at dette er første Gang, han har seet en Skorsten nævnt i Norge, misforstaar Stedet, som om denne Skorsten skulde have været i Residentsen i Nidaros. At saadan Bekvemmelighed dog fandtes ogsaa der, er sagtens givet, naar vi finder den paa en Avlsgaard.