ikke i Enkeltheder kunne gjengives. Af stor Mærkelighed er Oplysningen om Visitatserne i Stiftet eller, som de betegnende nok kaldes, „Natteleier.“ Man maa erindre, at visitatserne i Middelalderen efterhaanden havde faaet sin største Betydning derved, at Biskoppen med et stort Følge paa sine Reiser ned fri Underholdning hos Præsteskabet. Ganske vist fik Biskoppen paa disse Reiser mange Sager bragt i Orden, han kom til Kundskab om Præsternes Forhold, confirmerede Børn o. s. v., men den økonomiske Side traadte mere og mere i Forgrunden. Dette var ikke alene Tilfælde i Norden. Vi se f. Ex., at i 1305 befandt Erkebiskoppen af Bordeaux, Bertrand del Got, som netop var i stor Pengenød, sig paa visitatsreiser for at have Ophold for sig og sine Folk, og under denne Omreisen var det, at han overraskedes ved Budskabet, om at man havde valgt ham til Pave (Clemens V.[1]) Men da naturligvis denne Visitators Fordeel medførte en betydelig Ulempe for Præsteskabet, var der nøie fastsat, hvormange Nætter en Biskop havde Ret til at være Gjæst paa enhver Præstegaard[2], og stundom havdes ogsaa en bestemt Tarif for, hvad der skulde ydes som Beværtning. Vi ville see paa en saadan Bestemmelse for Bergens Stift fra omtrent 1320. Man erfarer, at Biskoppen kun tog ind hos „Hovedpræsterne“, men at de ringere Præster maatte yde sit Bidrag. Paa Stedje i Sogn f. Ex. skulde Biskoppen holde til i 4 Nætter. Sognepræsten, Sira Arne, skulde da ud med syv Tønder Bjor (Godtøl), en Læst Mungaat (Tyndtøl), to Pund bagt Brød og desuden Flur (Hvedemel eller Hvedebrød), Smør og anden Bodkost (Sul), som dertil hører (man seer, at Drikkevarerne er det væsentlige, og at Maden beregnes i Forhold til dem) samt Specerier. Sira Andres paa Nes og Sira Arne skulde til samme Visitats paa Stedje af Kirkens og sit Gods tilskyde „ti Maanedsmater“, Sira Thore i Hafslo, Sira Arne i Dal og Sira Erlend i Ornes skulde ud med otte Tønder Bjor, en Læst Mungaat, en halv Tønde Viin (vistnok for Bispens eget Bord) samt desuden mere Bred, Bodkost og Specerier. Paa lignende Maade skulde der beværtes paa syv andre Præstegaarde i Sogn og Firdafylke.[3] For nu at vende tilbage til Erkestiftet, da see vi, at i de fjernere Dele af
Side:Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897.djvu/237
Denne siden er ikke korrekturlest
