Side:Festskrift udgivet i Anledning af Trondhjems 900 Aars Jubilæum 1897.djvu/239

Denne siden er ikke korrekturlest

her saa, at han og hans Capitel skulde anvende Mikkelskornet paa den Maade, de selv vilde.[1]

I 1432 drog han i Visitats til Helgeland. Vi finde ham 30 April paa Brønø, hvor Almuen mindedes om det forglemte Olafs- og Mikkelskorn og lovede at yde en Vang Korn eller andre gode Varer af samme Værd om Aaret til Kannikerne for den ovennævnte daglige Messe.[2] Sex Dage senere er Erkebispen atter i Nidaros,[3] men maa strax igjen være dragen til Helgeland, hvor han 10 Juni i Rødø, 15 Juni i Bodø, 19 Juni i Steig og 6 Juli paa Alstahaug paa lignende Maade af Bønderne fik bevilget Olafs- og Mikkelskorn til Kannikerne dog saa, at tildels Fisk skulde gives i Stedet for Korn.[4]

Under denne Visitatsreise var det, at Erkebiskoppen traf sammen med nogle om Vinteren forulykkede Venetianere, der var komne ud af sin Kurs fra Nederlandene og havde maattet tilbringe Vinteren paa Røst. To af disse Sydlændinger have, som bekjendt, optegnet sine Oplevelser i Norge, en Reisebeskrivelse, der udmærker sig ved en ganske særegen Troskab og Nøiagtighed og derfor har et meget høit Værd.[5] De Fremmede befandt sig vel hos den trohjertede og gjestfrie Fiskerbefolkning paa Røst, der roses i høie Toner for sin Uskyldighed og rene Liv, hvorimod Øens Præst, en tysk Dominicanermunk, dadles for sin Havesyge. Aslak, hvis Følge paa Visitatsreisen angives til hele 200 Mand paa to Skibe, gav dem Anbefalingsbrev med til Nidaros, hvorhen de ankom i Slutningen af Mai. Her modtoges de paa det bedste af „Statholderen“, hvorved vistnok maa forstaaes Aslaks Official, især da han talte Latin med den fornemste af de Reisende, Piotro Quirini, samt af Kannikerne. De besaa „den herlige og prægtigt byggede“ Domkirke, hvor St. Olafs Legeme forevistes, og hvor de med Forundring ogsaa fik see en stor Bjørnehud[6] og droge saa efter 10 Dages Ophold i Byen videre ind i Sverige.

  1. Dipl. Norv. V. No. 602, 607.
  2. Dipl. Norv. V. No. 613.
  3. Dipl. Norv. V. No. 613.
  4. Dipl. Norv. V. No. 616–619. Sammenlign Aslaks Jordebog 2.
  5. Meddelt i Oversættelse (fra Tydsk) og med Anmerkninger af G. Schøning i „det Throndhjemske Selskabs Skrifter“ II. En god Udgave af Originalen, der snart tør imødesees, er saa meget mere ønskelig som den i Venedig 1881 af C. Bulle udgivne „Viaggio di M. Pietro Quirini“ er helst utilfredsstillende.
  6. Ogsaa Olaus Magnus (Ed. Romæ 1555, 621) omtaler Hvidbjørneskind i