hvis Marcellus ikke inden Juletid 1451 havde bragt hans romerske Affærer til en ønskelig Ende.
Erkestiftet var saaledes uden overhoved og maa som sædvanligt under Ledigheden være bestyret af Capitlet. Men den, som inden dette har havt mest at sige, var udentvivl Mag Olaf Throndssøn, der i disse Aar synes at have opført sig med stor Værdighed, Klogskab og Moderation. I Slutningen af 1452, da Krigen mellem Christiern og Kong Karl ogsaa berørte det nordenfjeldske Norge, finde vi Hr. Henrik Jenssen (Gyldenløve), Aslak Bolts tidligere omtalte Frænde, som Befalingsmand i Thrøndelagen, men ved hans Side Mag. Olaf. Disse Høvdinger bleve begge to fangne og bortførte af de Svenske og slap først les i Midten af det følgende Aar.
Imidlertid havde Marcellus været alt andet end heldig paa sin Confirmationsreise. Paven vilde ikke bekræfte hans Postulation og paa Tilbageveien blev han arresteret i Köln, hvor han forlængst kun var altfor godt kjendt som den, han i Virkeligheden var, ja han blev endog mishandlet, men slap dog løs ved Flugt og kom tilbage til Norden og igjen i Christierns Tjeneste. Norge gjensaa han dog ikke oftere, og i sit islandske Stift har han aldrig sat sin Fod.
Paven, som ogsaa virkelig, da man havde indladt sig paa Postulation, efter de canoniske Regler var berettiget til, naar han ikke vilde antage den Postulerede, at skride til Provision, udnævnte imidlertid under 27 Febr. 1451 en anden Udlænding til Erkebiskop af Nidaros. Denne Mand var Dr. theol. Henrik Kalteisen, en, som man maa tro, hæderlig Dominikaner fra Koblenz, der besad Tidens theologiske Lærdom, havde været Lærer ved Wiens Universitet og under Baselerconciliet ivrig staaet paa den pavelige Side.[1] Kalteisen reiste efter sin
- ↑ Se herom Münter Kirchengesch. Dänemarks II. 204, Pontoppidans Annaler II. 206, men fornemmelig Wersenberg. Die groszen Kirchenversammelungen II. 348. I Skriftet: Ephemerides Dominicanæ (af R. P. P. Fredericus Steill, Dillingen 1691) findes (vol. II, 591 sqq.) en Oversigt over de merkeligste Mænd i Dominikanerordenen, hvoriblandt ogsaa Henrik Kalteisen. Der gives først en kort Skildring af hans Liv og Virksomhed. Indskriften paa hans Gravsten o. s. v. Derpaa følger en fuldstændig Fortegnelse med udførlige Uddrag af hans Skrifter, bl. a. hans Tale ved Conciliet i Basel 1433, hans Digte o. s. v. (Denne Notits skylder jeg Stipendiat A. Bugge, der har seet Bogen i Rom.) See ogsaa Werlauff, i Skand. Literaturselskabs Skrifter XVI. 87.
